fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Charlotte Hornets

De 100 bedste spillere i NBA: 90-81

Vi forsætter med at rangere de 100 bedste spillere i NBA, hvor vi denne gang er nået til nummer 90 til 81.

Missede du 100-91, så tryk her!

90. Lauri Markkanen

21 år – Forward – Chicago Bulls

Den unge finne har allerede imponeret i Chicago. Hans dejlige skud sammen med hans fysik giver Bulls-fans tro på fremtiden. Forventningerne er høje til hans anden sæson i NBA og det ligner, at han har trænet godt i off-season.

https://www.instagram.com/p/Bmy0u2yHyvH/?hl=da&taken-by=laurimarkkanen

89. Buddy Hield

24 år – Guard – Sacramento Kings

Buddy Hield havde en flot sæson sidste år: 13,5 point på 25 minutter med en skudprocent fra downtown på 43, er gode tal for en spiller, der har brugt nogle år på, for alvor, at slå sit navn fast i NBA. Især skader har sat hans udvikling på standby. Hvis Hield bliver ved med at bygge på sit spil, så ser det ikke helt skidt ud for Sacramento.

88. Carmelo Anthony

34 år – Forward – Houston Rockets

Carmelo Anthony er efterhånden blevet en meget polariserende spiller. Love Him or hate him, så er der stadig mange hold, som ville være glade for at have Melo. Forhåbentlig havde han bare et dårligt år i Oklahoma og genfinder sit skud i Houston-trøjen.

USA-Melo ville være fantastisk for Houston – OKC-Melo ville være trist.

87. Dario Saric

24 år – Forward – Philadelphia 76’ers

Saric forbedrede sig fra første til anden sæson, hvilket er alt man kan forvente af en ung spiller. 14 point og seks rebounds med en flot skudprocent bag 3’eren på 39 er et rigtig godt fundament for fremtiden. Hvis Philadelphia skal true de bedste hold i ligaen, så er Dario Saric en ligeså vigtig brik som Joel Embiid og Ben Simmons

86. Robert Covington

27 år – Forward – Philadelphia 76’ers

Robert Covington er en af de få spillere fra Hinkie-tiden, som stadig er tilbage i Philadelphia. Han kæmpede sig fra en minimumskontrakt til at være en af de bedste three-and-D small forwards i ligaen. Især hans forsvarsspil er sublimt og han komplimenterer Sixers-stjernerne fantastisk.

85. Serge Ibaka

28 år – Forward – Toronto Raptors

Ibaka havde bestemt ikke sin bedste sæson i 17/18. Skuddet og aggressiviteten manglede især i slutspillet, da de havde brug for ham. Han kan dog stadig gøre en stor forskel defensivt med sin længde, og offensivt, hvis han finder sit skud igen. Kyle Lowry og Kawhi Leonard får i hvert fald brug for Ibakas hjælp, hvis Raptors skal i NBA-finalen.

84. Pau Gasol

38 år – Forward – San Antonio Spurs

Den 38-årige spanier har stadig en rolle at spille i NBA. Fysisk er han selvfølgelig ikke den samme, men han kan skyde, aflevere og så er han en rigtig klog spiller. Han er skabt til at være en Spurs-spiller og det er lidt en skam, at det først blev så sent i hans karriere, at han endte under Popovichs styre. Ethvert hold ville være glade for at spille Pau Gasol 10-20 minutter per kamp.

83. Julius Randle

23 år – Forward – New Orleans Pelicans

Julius Randle har haft fire rigtig gode år i L.A. Nu venter en spændende tid i New Orleans ved siden af Anthony Davis. Randles stats sidste år var: 16-8-2 og 55 FG%, og han er stadig kun 23.

23!!

Når han lærer at skyde 3’eren og får bygget på defensivt, så har han den komplette pakke.

82. Nicolas Batum

29 år – Guard – Charlotte Hornets

Den alsidige 29-årige franskmand havde ikke sin bedste sæson i 17/18.

Batum kan dog stadig forsvare og er helt sikkert en stabil NBA-starter. Hans skud er dog faldet i kvalitet de seneste år, og er en af de områder Batum skal forbedre, hvis Charlotte skal nå slutspillet. Hans evne til at rebounde og sætte sine holdkammerater op gør ham værdig til denne liste. Over de sidste seks sæsoner har Batum et gennnemsnit på seks rebounds og lidt over fem assists.

81. Will Barton

27 år – Guard – Denver Nuggets

Will Barton scorede 15,7 point per kamp sidste sæson, og har over de sidste tre sæsoner i Denver bevist, at han er en vigtig brik for holdet. Hvis han enten forbedrer sig defensivt eller øger sit pointgennemsnit, så har Barton en fin chance for at blive den kommende sæsons Sixth Man of the Year.

Missede du 100-91, så tryk her!

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Morten Stig Jensen er klar med sin anden klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert stiller skarpt på det franske basketfænomen Victor Wembanyama, der...

Boston Celtics

NBA sæsonen er snart ved at være ovre for i år. Dermed er det blevet tid til sæsonens sidste power ranking. Der bliver fokuseret...

NBA

Victor Wembanyma var tæt på at skrive NBA-historie, da San Antonio Spurs natten til onsdag dansk tid tabte snævert til Denver Nuggets, og den...

NBA

NBA har denne sæson sat nye krav for at vinde ligaens sæsonpriser, og flere spillere kan derfor se frem til tab af både prestige...

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.