fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Boston Celtics

De 100 bedste spillere i NBA: 60-51

Her bringer vi dig de næste ti spillere på vores top 100 over de bedste spillere i NBA.

Missede du 70-61, så tryk her!

60. Jonas Valanciunas

26 år – Center – Toronto Raptors

Den store center fra Litauen spiller sin syvende sæson for Toronto Raptors, når den nye NBA sæson starter.

I sin tid i det canadiske har litaueren været en stabil indsats bekendt, hver gang han er gået på banen. Stabiliteten vil fortsætte i den kommende sæson, hvor Raptors fortsat vil have brug for Valanciunas’ tilstedeværelse.

Han har dog endnu ikke formået, at tilpasse sig det ‘moderne’ NBA. Han skyder ingen 3’ere, og det er han nødt til, at få lært, hvis spillet hos Raptors skal være mere uforudsigeligt. Samtidig kan han også forbedre sig markant defensivt.

59. Jaylen Brown

21 år – Forward – Boston Celtics

21-årige Jaylen Brown fik sit helt store gennembrud i sidste sæson.

Med et imponerende scoringsinstinkt lykkedes det Brown, at snitte 14,5 point per kamp i de 70 kampe, han spillede i den regulære sæson. 39,5 procent fra 3-pointslinjen må også siges, at være godkendt.

Hvis man ikke var imponeret over Brown i forvejen, så blev man det, da playoffs begyndte. Her tog tredjevalget fra 2016 draften niveauet et hak op. 18 point per kamp endte han med, at snitte i ligeså mange kampe.

Med præstationerne i playoffs viste Jaylen Brown, at han ikke er bange for nogen. Hvis Brown fortsætter sin flotte udvikling, er der nærmest ingen grænser for, hvad det kan føre til.

58. Eric Gordon

29 år – Guard – Houston Rockets

Eric Gordon er en af de absolut bedste sjette mænd i NBA, som han også fik prisen som i 2016-2017 sæsonen.

Gordon er i løbet af sine to år hos Houston Rockets blevet mere og mere vital. Med James Harden og Chris Paul som dirigenter for Rockets’ offensiv, skaber Gordon en perfekt dimension til deres spil. Gordon skal blot stille sig bag 3’eren, så skal Harden/Paul nok fodre ham.

Med andre ord så er Gordon skræddersyet til et skydegalt Rockets mandskab. Imponerende 18 point per kamp snittede den kraftige skytte sidste sæson som sjette mand.

Gordon har de seneste to sæsoner forsøgt sig intet mindre end 8,8 gange fra 3-pointslinjen per kamp. Denne tendens kommer til, at fortsætte, og det skal den også.

https://www.youtube.com/watch?v=HV0bwuFzQbI

57. Eric Bledsoe

28 år – Guard – Milwaukee Bucks

Eric Bledsoe blev tradet til Milwaukee Bucks kort inde i sidste sæson.

På trods af at snitte 17,8 point per kamp, var man ikke helt solgt over Bledsoe i en Bucks uniform. Det var som om, den energiske spillestil hos point guarden ikke helt kom til udtryk i kampene.

Bledsoe skal i sin næste sæson arbejde med, at forbedre sine evner som playmaker. På den måde kan han gøre et i forvejen farligt Bucks hold endnu farligere. Hvis den eksplosive guard kan finde kemien med Giannis Antetokounmpo og Khris Middleton, er der for alvor grund til, at frygte holdet fra Wisconsin.

56. Tobias Harris

26 år – Forward – Los Angeles Clippers

På trods af at have været i NBA siden 2011-12 sæsonen, er Tobias Harris ikke mere end 26 år gammel.

I sin NBA tid har han været tilknyttet fire hold. Derfor er det tid til, at han for alvor finder sig til rette. Det nuværende hold for Harris hedder Los Angeles Clippers. Udsigten til en sæson i glemmebogen for Clippers gør ikke fremtiden nemmere for forwarden.

Alle ved, at Tobias Harris er en fin spiller. Denne sæson skal han dog for alvor vise, hvad han er lavet af, når han som en af frontfigurerne skal bære Clippers.

55. Jusuf Nurkic

24 år – Center – Portland Trail Blazers

Jusuf Nurkic har igennem sin tid hos Portland Trailblazers, vist sig som en ganske habil center. Han er lederen i Portlands defensiv. I den forgange sæson havde han 3,9 defensive win shares, hvilket var niendeflest i hele ligaen. Nurkic er blandt ligaens bedste forsvarsspillere. Han skal i den næste sæson forsætte sin stime med Portland. Uden Nurkic er Portland et middelmådigt mandskab. Med Nurkic på banen er Portland blandt ligaens bedste mandskaber.

54. Hassan Whiteside

29 år – Center – Miami Heat

Hassan Whiteside er fysisk fænomen, der blokerer alle skud omkring ringen. Whiteside blev en stjerne i NBA lynhurtigt. Siden har han været blandt ligaens bedste forsvarer. Rebounds og blocks er Whitesides helt store kvaliteter.

Hans spil har dog været falmende i de seneste sæsoner. Han blev bænket på afgørende tidspunkter i slutspillet, men ikke desto mindre er han den vigtigste brik i Miamis forsvar. I den kommende sæson skal han finde sit spil fra tidligere sæsoner igen.

53. Dwight Howard

32 år – Center – Washington Wizards

Dwight Howard har gennem sine 14 år i NBA modtaget en masse hæder. Han er været alt fra All-NBA spiller til at vinde Defensive Player of the Year tre år i træk. Han spil de sidste par sæsoner har været dalende. Efter hans tid i Orlando, har han haft svært ved at finde sit spil.

Han skal i den kommende sæson danne trio med John Wall og Bradley Beal. Howards defensive egenskaber skal gøre Wizards til et tophold i East. Hvis han kan lære at acceptere sin rolle, hvor han først og fremmest skal være forsvarsspiller, og hvis Howard kan acceptere det og fuldføre sin rolle, kan Wizards være blandt de bedste i East.

52. Gary Harris

23 år – Guard – Denver Nuggets

Gary Harris er en af ligaens store offensive talenter. Han er en spiller, der på en given aften kan score 30-40 point uden problemer. Han er en af lederene på et af ligaens bedste offensive mandskaber.

Harris vil i næste sæson tage skridtet og for alvor blive en offensiv sværvægter. Han er klar til at føre Denver til slutspillet, vise det unge mandskabs kvalitet samt potentiale. Sammen med Nikola Jokic skaber de en af ligaens bedste offensive duoer.

51. Jeff Teague

30 år – Guard – Minnesota Timberwolves

Jeff Teague har igennem sine ni år i ligaen haft et stabilt højt niveau. Uanset hvor eller hvem han spiller med, spiller han på et højt niveau. Han løfter sine medspillere og forstår hvordan de spiller bedst. Teague er den perfekte point guard når han er omgivet af større stjerner. Han trives som anden, tredje eller sågar fjerde bedste spiller på et mandskab.

https://www.youtube.com/watch?v=_hDZbSKZbtk&frags=pl%2Cwn

Missede du 70-61, så klik her!
Missede du 80-71, så klik her!
Missede du 90-81, så klik her!
Missede du 100-91, så klik her!

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.

Los Angeles Lakers

Victor Wembanyama leverede i nattens opgør mod Los Angeles Lakers endnu en historisk præstation. På trods af nederlaget i Crypto.com Arena, viste den franske...

NBA

Klumme: Pointfordelingen ved nattens dunkekonkurrence var en hovedrystende omgang, hvor dommerne særligt så ud til at favorisere konkurrencens største profil Jaylen Brown. Selvom Boston...

Golden State Warriors

Trods kontraktudløb med Golden State Warriors til sommer, regner Steve Kerr med at blive enig med klubben om en ny aftale og fortsætte i...

Internationalt

Det tidligere Miami Heat-forsvarses Hassan Whiteside har besluttet at indstille karrieren i en alder af 34 år.