fbpx
Connect with us

Dallas Mavericks

Dallas’ B-hold galoperede henover Milwaukees sejrstime

Dallas Mavericks endte Milwaukee Bucks’ sejrsrække med en flot præstation uden Luka Doncic.

Foto: FIBA.com

Milwaukee Bucks tog i nat i mod et Dallas Mavericks hold, som var uden Luka Doncic, der er ude et par uger med en ankelskade. Bucks sidste nederlag var 8. november og stimen var nået helt op på 18 sejre i træk.

Dallas ville under normale omstændigheder være en formidabel modstander, men med Doncic ude kan det ikke undre nogen, hvis Milwaukees fokus var på kampen mod Los Angeles Lakers på torsdag. Mavericks havde ihvertfald ikke tænk sig at lade Bucks komme sovende til sejr nummer 19.

Dallas var foran det meste af kampen, og var det ikke for en heroisk indsats i det sidste minut, ville kampen slet ikke have været tæt til slut. Med halvandet minut igen var gæsterne foran med 13, 112-99. Giannis Antetokounmpo og co. scorede 17 point i de sidste 90 sekunder, men Dallas trak nok kaniner op af hatten til at holde The Greak Freak fra sejren. Dallas vandt 120-116.

Antetokounmpo scorede 48 point i kampen inklusiv seks point i de sidste 12 sekunder. Samtidig hentede han 14 rebounds. På trods af de flotte tal, var det en anden høj europæer, som var kampens spiller.

Kristaps Porzingis havde sin bedste kamp i en Dallas trøje. Han scorede 26 point, greb 12 rebounds, ramte 50% af sine treere og  blokerede to skud. Blandt andet et lay-up forsøg fra Sterling Brown i kampens døende sekunder. Når Porzingis var på banen scorede Dallas 20 point mere end Milwaukee. Kan Pozingis nå til dette niveau regelmæssigt, er det umuligt at sætte et loft på Dallas udvikling i de kommende sæsoner.

Milwaukee Bucks har nu et par dage til at forberede sig til sæsonens største kamp. Hvis Lakers taber deres kamp mod Indiana Pacers imorgen, vil de to tophold i øst og vest have en identisk record. Ligegyldig hvad vil det blive en brag af en kamp, når The Freak tager imod The King.

 

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

More in Dallas Mavericks