fbpx
Find os her

LeBron James styrede Cleveland uden om Toronto, og videre til Konference Finalerne for fjerde år i træk. De vandt 128-93.

Han blev i vanlig stil kampens topscorer med 29 point, men det var ikke LeBron James, som den altoverskyggende scorer vi plejer at se, der befandt sig i Quicken Loans Arena i nat. Det var en af James’ mange andre ansigter der spillede op til dans.

LeBron James var i gavehumør, og fordelte bolden rundt på banen, som var det hans eneste mål i tilværelsen. Alle skulle score, og alle skulle bidrage. J.R. Smith fik nogle frie skud, George Hill fik nogle frie passager til at dunke (Ja, det kan han åbenbart stadig), og Kyle Korver blev spillet fri til en 3’er eller fire. Faktisk skulle vi halvvejs ind i første periode inden LeBron James selv kom på tavlen med et lay-up.

11 assists fik James samlet sammen, men den statistik er ikke King James’ præstation værdi. Hvis ikke han selv fik assistet så var han tredje sidste mand til at røre bolden. Og hvis han ikke havde rørt bolden, var det hans bevægelse væk fra bolden, der trak modstandere med sig, og derved åbnede banen gevaldigt op for hans medspillere. Det hele var LeBron James i nat, på trods af at han ikke scorede over 30 point eller satte en afgørende gamewinner.

LeBron James selv, han havde ikke andet end lovprisende over for sine holdkammerater efter nattens sweep.

“Bedst som alle havde travlt med at begrave min medspillere levende efter første runde, sagde jeg til dem ‘Hør, vi kan ikke vinde uden at hver eneste af os gør vores arbejde og spiller op til deres bedste,” sagde James efter kampen ifølge ESPN.

Imens Cavaliers færdiggjorde deres sweep af Raptors, formåede Boston ikke at lukke serien mod Philadelphia, og de skal nu ud i en kamp fem.

Dette er positive nyheder for især LeBron James, der tidligere i slutspillet har vist tegn på udmattelse og træthed.

Han og resten af hans holdkammerater har nu en længere pause at se frem til, med masser af tid til at restituere.

Anderledes negativt ser det ud for det canadiske mandskab, der skal til at træffe beslutninger om holdets fremtid. Toronto er endnu et mandskab, hvor man er nødsaget til at kigge på potentialet i truppen, og vurdere, hvorvidt man kan forsætte med det nuværende hold eller om man skal kaste håndklædet i ringen og bygge noget nyt op.

Kasper er redaktør for NBA på Fullcourt.dk Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.

Mere fra Cleveland Cavaliers