fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Chicago Bulls

NBA2GO: Playoffs er tilbage!

Keith Allison - Flickr

Så blev NBA playoffs endelig skudt i gang, da otte hold var i aktion i går/nat. Flere af kampene var fyldt med nerve, og det blev også til en enkelt overraskelse.

Toronto Raptors vs. Washington Wizards = 86-93

Årets første playoff-kamp fandt sted i Canada, hvor Toronto Raptors hjemme tog imod Washington Wizards. Det blev til en særdeles dramatisk kamp, hvor Raptors kæmpede sig tilbage i sidste quarter, efter at have været bagud det meste af kampen. Kyle Lowry blev fejlet ud i fjerde quarter, hvorfor Greivis Vasquez skulle tage over som point guard. Kyle Lowry havde i det hele taget en horribel, hvor han blot scorede syv point på ti skud. Der var i det hele taget ikke meget at hente fra Torontos startere, der blev outscored af deres egen bænk. Med 25 sekunder tilbage af kampen scorede Vasquez en 3’er, der sendte kampen i OT. Her kunne Toronto ikke følge med, hvorfor de måtte se sig slået med 86-93. Begge hold skød forfærdelige procenter under 40 % fra gulvet. Det resulterede blandt andet også i, at Wizards tog hele 80 rebounds i kampen! Til sammenligning fik Raptors 58. Kampens topscorer blev veteranen Paul Pierce med 20 point.

Golden State Warriors vs. New Orleans Pelicans = 106-99

Kampen, der blev vist på TV2 Sport, startede meget nervøst for Pelicans, der blev kørt over i første periode, der sluttede 28-13 til Golden State. Herfra var der lang vej igen for Pelicans, men i sidste periode begyndte Anthony Davis at blive varm, hvorfor de fik pyntet lidt på resultatet. De to MVP-kandidater Anthony Davis og Stephen Curry markerede sig flot med henholdsvis 35 og 34 point. Meget usædvanligt for Stephen Curry, så skød han blot 57% på FT, på trods af han skyder 91,4% for sæsonen. Warriors førte undervejs med hele 25 point, men endte altså med at køre en sejr i land på 106-99.

Chicago Bulls vs. Milwaukee Bucks = 103-91

Det var Derrick Rose’s første playoff-kamp i tre år, efter skader har ødelagt det for ham i de seneste sæsoner. Rose var klar fra start og markerede sig flot ved at lave 23 point og syv assists. Han er ikke helt på toppen endnu, og han havde lidt turnovers, der på en god dag ikke havde været der, men har er på vej, og han bliver en meget vigtig spiller, hvis Chicago Bulls vil gøre de helt store forhåbninger i dette års playoffs. Jimmy Butler blev kampens topscorer med 25 point. Sejren var aldrig for alvor i fare, og Chicago bringer sig dermed i front 1-0 i bedst-af-syv-serien.

Houston Rockets – Dallas Mavericks = 118-108

Nattens sidste kamp var et sandt Texas-derby, hvor Houston Rockets fik besøg af Dallas Mavericks. Der var inden opgøret meget fokus på MVP-kandidaten James Harden, og Dallas gjorde det ikke nemt for ham. Til gengæld åbnede det op for hans holdkammerater, hvor hele syv Rockets-spillere kom i double-digits. James Harden blev alligevel delt kampens topscorer med Dirk Nowitzki, der begge lavede 24 point. Harden leverede desuden 11 assists. Houston kom blæsende fra start, hvor de efter første quarter var oppe med 32-19. Anført af Rajon Rondo kom Dallas stille og roligt ind i kampen igen, men Rockets viste sig i første kamp for stærke til Dallas.

(Foto: Keith Allison – Flickr)

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.

Golden State Warriors

Trods kontraktudløb med Golden State Warriors til sommer, regner Steve Kerr med at blive enig med klubben om en ny aftale og fortsætte i...

Internationalt

Det tidligere Miami Heat-forsvarses Hassan Whiteside har besluttet at indstille karrieren i en alder af 34 år.

NBA

Det franske fænomen Victor Wembanyama havde mandag aften en historisk kamp i sejren over Toronto Raptors. Han sluttede kampen af med en triple-double, der...

Chicago Bulls

Chicago Bulls må undvære Zach Lavine resten af sæsonen, da han i den kommende uge skal opereres for en skade i sin højre fod.