Find os her

NBA

Chicago Bulls fyrer cheftræner Fred Hoiberg

En sæsonstart med blot fem sejre har resulteret i en fyreseddel for Fred Hoiberg. Chicago er det andet dårligste hold i NBA efter 24 kampe og 19 nederlag.

FOTO: Stefan Orgrisek, Flickr.com

En skuffende sæsonstart i The Windy City har resulteret i en fyreseddel til cheftræner Fred Hoiberg. Chicago Bulls har været et af ligaens dårligste mandskaber denne sæson. Blot fem sejre og 19 nederlag blev det til for Hoiberg. Bulls har kun vundet en kamp ud af de sidste 11 og har tabt seks kampe i træk. 

Fred Hoiberg nåede at træne Bulls i tre sæsoner. I løbet af de tre sæsoner er det blevet til én slutspilsserie. Hoiberg slutter med 115 sejre og 155 nederlag. Denne sæson har Bulls placeret sig som ligaens tredje dårligste angreb og syvende dårligste forsvar. 

Bulls har i opstarten til sæsonen været ramt af en del skader. Især en skade til Lauri Markkanen har hindret deres succes. Kris Dunn og Bobby Portis har begge været ramt af knæproblemer. 

Den assisterende cheftræner Jim Boylen er blevet valgt som Hoibergs efterfølger. Boylen var i 1990’erne assistenttræner hos Houston Rockets. Derudover har han tilbragt to sæsoner under Greg Popovich i San Antonio. Boylen har været hos Bulls siden 2015

Jim Boylens første kamp i spidsen for Bulls bliver tirsdag den 4 december mod Indiana Pacers i Bankers Life Fieldhouse. 

Find odds på NBA på 1xBet.com

Mere fra Chicago Bulls