fbpx
Connect with us

Atlanta Hawks

Chandler Parsons måske færdig i NBA

Chandler Parsons har muligvis spillet sin sidste kamp i NBA, efter han har pådraget sig alvorlige og permanente skader i forbindelse med et biluheld onsdag d. 15 januar.

Thepanamerican - flickr.com

Tidligere på ugen kom den kedelige nyhed, at Atlanta Hawks’ Chandler Parsons endte i biluheld på vej hjem fra træning, og det vides nu, at hans skader er værre end først antaget.

Det viser sig, at den 31-årige har fået en skade i skulderen efter piskesmældet og pådraget sig en diskusprolaps. Advokatfirmaet, som han har hyret til at tage sagen, udtaler, at skaderne er alvorlige og permanente. De påstår yderligere, at Parsons har pådraget sig en hjerneskade af større eller mindre karakter. En af de tre parter i bilulykken er desuden blevet anklaget for at have kørt påvirket.

Chandler Parsons har igennem sin NBA-karriere kæmpet en del med skader, men denne gang kan skadernes omfang betyde, at han aldrig kommer til at spille en kamp i NBA igen.

Han huskes nok mest fra sin tid i både Houston og Dallas, hvor han i flere år blev spået til at være et stort talent. Han levede dog aldrig helt op til sit potientiale, hvilket hans skadesregister absolut heller ikke har hjulpet på.

Parsons er på sidste år af hans fireårige kontrakt, som han skrev med Memphis Grizzlies i sin tid. Selvom han kun har spillet i fem kampe for Atlanta i år, indbringer kontrakten ham over 25 millioner i indeværende sæson.

Der er endnu ikke nogen udtalelse fra Atlanta Hawks, men der er ingen tvivl om at situationen er dybt beklagelig for alle parter. Man kan håbe, at Parsons kommer sig godt over skaderne og mod forventning kan komme tilbage til NBA en dag.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

25 årig skribent bosat i Århus. Følger NBA på tæt hold, og har altid været stor Los Angeles Lakers fan.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Atlanta Hawks