fbpx
Find os her
EVN Efterskolen ved Nyborg

NBA

Carmelo Anthony på vej ud af Oklahoma

FIBA.com

Oklahoma City Thunder er angiveligt ved at undersøge muligheden om at vinke farvel til den aldrende stjerne, Carmelo Anthony, ifølge ESPN.

Thunder-cheferne samarbejder angiveligt med Anthonys agent om enten at finde en ny destination til 34-årige via trade eller at købe ham ud af hans kontrakt.

Den tifoldige All Star står til at tjene knapt $28 millioner næste sæson, hvilket kan ende med at koste Thunder-ejeren tæt på $100 millioner i luxury tax, som man skal betale, når man ligger over lønloftet.

Dette vil han åbenlyst gerne spare væk, når Anthonys rolle på holdet højst sandsynligt alligevel kun ville være marginal.

Oklahoma City anskaffede sig Carmelo Anthony sidste sommer via trade, da de sendte Enes Kanter, Doug McDermott og et andetrunde valg til New York Knicks.

Antallet af mulige destinationer for den scoringspotente forward er mange. Anthonys kontrakt udløber næste år, hvilket kan gøre ham interessant for hold, der gerne vil satse på free agency-markedet næste år.

Hvis Oklahoma City og Anthonys lejr alligevel ender med at forhandle sig frem til et buyout, kunne man sagtens forestille sig, at han vil tilslutte sig sin gode gamle kammerat fra 2003-draften i Los Angeles – LeBron James.

Foto: FIBA.com

Mere fra NBA