fbpx
Connect with us

NBA

Brandon Ingram tegner max-kontrakt

Brandon Ingram har skrevet en fem årig kontrakt med New Orleans Pelicans til 158$ millioner. Den unge forward tog et stort skridt frem sidste sæson, hvilket lagde grundlaget for den kontrakt, som de to parter nu har skrevet under på.

Brandon Ingram
Foto: Flickr.com - Fennoti

Sidste sæsons Most Improved Player, Brandon Ingram, melder sin ankomst til gruppen af spillere fra  draften i 2016, der har tegnet en max-kontrakt. Blot tre andre spillere; Ben Simmons, Jamal Murray og Pascal Siakam, har skrevet en max-kontrakt. Nu er Ingram blevet den fjerde spiller i det fornemme selskab. Ingram tog et stort skridt i den rigtige retning sidste sæson, hvor han virkeligt nød godt af at være kommet til Pelicans, hvor han kunne have bolden mere. Den 23. årige wing snittede 23,8 point, 6,1 rebounds og 4,2 assists sidste sæson, som alle var det højeste i karrieren. De flotte stats blev kvitteret med en plads på All-Star-holdet samt prisen som Most Improved Player.

Ingram forbedrede sig i de fleste aspekter af spillet men især hans trepointsskud var essentielt. 39% af de skud, som Ingram sendte afsted fra bag trepointslinjen gik i sidste år, hvilket er en markant forbedring fra de 33%, som Ingram snittede de tre første sæsoner i karrieren. Sidste år tog Ingram 6,2 trepointsskud per kamp, hvor han kun har taget 2,2 trepointsskud per kamp i resten af sin karriere. En markant stigning i volumen af trepointsskud, hvilket normalt får procenterne til at falde og ikke stige. Meget positiv tendens, som har været en stor faktor for Pelicans.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Bosat i Århus og redaktør på NBA. Har en stor kærlighed til Los Angeles Lakers.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in NBA