evn-dk
Fullcourt
6. dec 2017 - 8:53

Beal genrejste Wizards med monsterkamp

Beal lavede flere point personligt end Wizards fik tæv med i blamagen mod Jazz forleden

Flickr - Keith Allison

Efter det groteske nederlag på hele 47 point mod Jazz forleden havde hovedstadsklubben i den grad noget at revanchere i nat i udekampen mod Portland. Med en fortsat bænket John Wall har man skiftevis vundet og tabt den seneste tid, og nat vendte Wizards bøtten igen og vandt.

Dette var ikke mindst takket være en helt forrygende varm Bradley Beal, der i høj grad leverede varen angrebsmæssigt. Hele 51 point blev det til på de 43 minutter, han var på banen, hvilket var career high for guarden.

Washington vandt generelt på et stærkt andet quarter, hvor man efterlod hjemmeholdet Portland med 27-15. Resten af kampen var tæt, men forspringet holdt og sejren lød til slut på 106 – 92.

Hos Portland imponerede som vanligt Damian Lillard med 30 point, 8 rebounds og 9 assists.

Begge hold holder sig fint inde i det gode playoff selskab. Portland er trods nederlaget stadig nr. 6 i Western Conference, mens Washington trods mangel på John Wall er nr. 7 i Eastern.

Foto: Keith Allison – Flickr

Kommenter på artiklen:

Seneste nyheder