fbpx
Find os her

NBA

Ball, Ingram ude for sæsonen

Få dage efter nyheden om LeBron James’ minut-restriktioner, er det kommet frem, at de to Lakers-spillere, Brandon Ingram og Lonzo Ball, misser resten af sæsonen.

Foto: Sylwetki Zawodnikow, Flickr.com

Først kom det frem at LeBron ikke ville spillere mere end 32 minutter per kamp resten af sæsonen, foruden også at være tvivlsom til at deltage i nogen back-to-back kampsituationer. I går aftes kunne det amerikanske sportsmedie, ESPN, så berette at Brandon Ingram og Lonzo Ball, ikke bare joiner LeBron James med hans minut-restriktioner, men derimod bliver lukket ned for sæsonen.

Brandon Ingram havde problemer med at løfte sin arm højere end skulderhøjde, og han er siden blevet diagnosticeret med en dyb venøs trombose, som betyder at der er en mindre samling af blod, der ikke kan cirkulere. Det har fået Lakers til at trække stikket for denne sæson.

Lonzo Ball har ikke spillet en kamp siden den 19. januar og kommer heller ikke i spil mere denne sæson. Ball har døjet med en groft forstuvet ankel siden udebanekampen i Houston, hvor han måtte gå ud efter 21-minutters spil.

Det har været en skuffende sæson for den traditionsrige organisation, som ikke har haft samme tur i den, som håbet. Især kampene uden James, Ingram og Ball har været svære, hvor de er gået 15-28, når bare en af de tre ikke har været med. I kampe, hvor de alle spillede har de til gengæld vundet 15 kampe og blot tabt otte.

Med en mindre end minimal chance for at komme i slutspillet, ligner det, at Lakers er gået i off-season-tilstand, hvor de allerede er begyndt at se frem mod næste sæson.

Nyt NBA-gear? Tjek - NordicBasketball.com ud her.

Kasper er redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.

Mere fra LA Lakers