Find os her

NBA

Allen Iverson – Fra barsk opvækst til Hall of Fame

Trods et liv med stor modstand og besværligheder, formåede Allen Iverson og kæmpe sig frem til en stor karriere indenfor Basketball. AI var fyldt med attitude og en swagger, og han indtog NBA med en stil, der stadig lever den dag i dag.

Foto: Kevin Burkett - Flickr.com

Allen Ezail Iverson, bedre kendt som Allen Iverson kunne have været den største basketballspiller nogensinde. Det blev dog ikke således, men Allen Iverson vil for evigt være en spiller, som var med til at forandre og forme NBA på både godt og ondt, afhængigt af hvem man spørger.

Allen Iverson var igennem 14 år en af de største stjerner i NBA, og vil altid være en af de mest omtalte spillere i NBA.

Opvækst

Allen Iverson blev født den. 7 Juni 1975 i staten Virginia. Allen Iversons mor var blot 15 år, da hun fik ham og Iverson kender derudover ikke sin biologiske far.

Allen Iverson, eller forkortet AI, voksede op i Newport News i staten Virginia. Han voksede op i en ghetto som hed Stuart Gardens, hvor mange af hans kammerater også boede. Ham og kammeraterne tilbragte timevis udenfor, hvor de både spillede amerikansk fodbold og basketball.

Iverson må have arvet nogle særdeles talentfulde gener fra sine forældre.

Fra Iverson var helt ung, var han forelsket i både basketball og amerikansk fodbold. Endvidere havde han talentet i begge sportsgrene, men ikke desto mindre arbejdede han også for, at blive så god til disse to sportsgrene, som muligt. Iverson dedikerede sit liv til sport.

Han stod op klokken seks om morgenen, for at hente sine kammerater og få dem med ud og træne ude i haven eller på basketballbanen.

Da han gik på high school var Iverson både en del af Bethel High Schools amerikanske fodboldhold og basketballhold. Med Iverson på holdkortet vandt de statsmesterskabet i både basketball og amerikansk fodbold.

Han var efterfølgende et af landets top kandidater til, at blive valgt til at spille i både NFL eller i NBA. Talentet var der, men glæden var størst, når han spillede basketball og derfor faldt valget på verdens bedste basketballliga.

Bowlingbane-episoden

Da Iverson var 18 år, og han næsten var færdig med sit fjerde år på high school var det tid til, at finde det college-hold, der de kommende sæsoner ville repræsentere ham. Interessen var enorm og han kunne vælge lige præcis det college, han havde lyst til.

Grundet hans sportslige succes kendte alle i Virginia til ham.

I dokumentarfilmen ´Iverson´ nævner han, at nogle folk fra nabobyen, Poquoson, ikke kunne lide afro-amerikanere og derfor ville ødelægge Iversons rygte og potentielt ødelægge hans fremtid.

En aften var han og nogle venner ude og bowle. Drengene hyggede sig og havde det sjovt, men nabobanen mente dog, at de var højlydte og bad dem gentagende gange om, at dæmpe sig.

Til sidst fik de nok og en slåskamp brød løs. Hvad der startede en diskussion mellem to bowlingbaner spredte sig til en kæmpe slåskamp mellem hvide og afro-amerikanere i hele bowlinghallen.

Dele af slåskampen blev filmet af en hans gode kammerater, hvor man i forgrunden kan se Iverson bevæge sig ud af billedet. I baggrunden ser man 15-20 mænd slås med hinanden, men Iverson var ikke en af disse mænd, da man på optagelsen ser, at Iverson bevæger sig væk fra slåskampen.

Allen Iverson og hans bagland ville udnytte, at de havde denne optagelse i deres besiddelse og bruge den i retten, men dommeren valgte ikke at gøre brug af optagelsen. Den blev aldrig inddraget i retssagen, men den kunne potentielt have frifundet Iverson.

Først flere måneder efter episoden fik Iverson sin dom. 17-årige Allen Iverson blev idømt 15 års fængsel, hvortil ti år af de 15 år blev suspenderet. Det betød at Iversons dom lød på fem år bag tremmer.

Men efter fire måneder i fængsel blev han løsladt. Han havde dog forbud mod at spille basketball. Det holdt dog ikke længe, og endelig, efter et langt drama og uvis omkring Iversons person, skulle han spille basketball i college.

Georgetown Hoyas

Helt nemt var det dog ikke længere for Iverson. Mange skoler var blevet skræmt af episoden, og ville ikke længere rekruttere det unge talent.

Cheftræneren for Georgetown Hoyas, John Thompson, var dog villig til at tage chancen, og tilbød Iverson en plads.

Det sats endte med at bære frugt, og i sin tid hos Hoyas formåede Iverson, at slå rekorden for den højest scorende spiller i gennemsnit per kamp.

Efter to succesfulde år hos Hoyas stillede Iverson sig til rådighed i NBA Draften i 1996.

Allen Iverson var fra en ung alder et enormt talent

NBA

Philadelphia 76e’rs havde vundet førstevalget og valgte Allen Iverson. At spille i NBA var en drøm, der blev til virkelighed for Iverson. Alt det hårde arbejde betalte sig, og Iverson så sig aldrig tilbage.

Iversons nye hold havde sæsonen forinden afsluttet sæsonen med en 18-64 record, men dette skulle der laves om på.

Iverson blev valgt som spilleren, der skulle gøre 76’ers til en mesterskabskandidat inden for få år, og Iverson opfyldte disse forventninger.

I sin første sæson i NBA løb Iverson med titlen som ´Rookie of the Year´ efter en fantastisk sæson, hvor han i gennemsnit leverede 23,5 point, 7,5 assists og 4,1 rebounds per kamp.

Iverson fortsatte sin udvikling, og blev hurtigt en af de vigtigste spillere for Sixers.

Iverson og 76’ers gik med drømmen om et NBA-mesterskab, og gjorde alt hvad de kunne, for at opfylde denne drøm. Iverson havde en enorm rolle for klubben, og var den afgørende faktor for, overhovedet at være tæt på muligheden, for at vinde et mesterskab til Philly.

I 2001 spillede Allen Iverson sin bedste sæson i hele sin karriere, og fik Sixers hele vejen til finalen. Dog blev det besejret af de regerende mestre Los Angeles Lakers. Et bittert nederlag for Iverson. Så tæt på, men alligevel så langt fra det mesterskab, han så højt ønskede.

Sæsonen skal dog beregnes som en fyldt med individuel succes for Iverson, som blev kåret til ligaens MVP.

Sæsonen efter blev det klart for hele verdenen, hvor meget AI betød for Philly, der missede 22 kampe, hvori de havde store problemer uden deres superstjerne.

Iverson og 76ers endte med, at ryge tidligt ud af NBA-playoffs efter en skuffende serie mod Boston Celtics, hvor de tabte i fem.

We´re talking about practice

En af de mest omdiskuterede og kendte pressekonferencer nogensinde indenfor sportens verden kommer selvfølgelig fra Allen Iverson.

Pressekonferencen foregik lige efter ovenstående slutspilsserie, hvor Iverson endnu en gang ikke fik opfyldt drømmen om et NBA-mesterskab.

AI’s cheftræner, Larry Brown, havde tidligere været ude og kommentere på Iversons fravær til træning, og det blev der naturligvis spurgt ind til, hvilket den daværende tidligere MVP, ikke var ovenud tilfreds med.

“Vi sidder her, og jeg skal forestille at være holdets bedste spiller, og så taler vi om træning”

Iversons svar blev fuldstændigt misforstået som, at han mente at træning var unødvendigt og i bund og grund var spild af tid. Medierne brugte derefter dette til, at skildre ham som en person, der ikke kunne lide at træne.

Dog var dette, det komplet modsatte af, hvad han mente. Iverson mente, at de sidder efter en slutspilskamp og snakker om træning fremfor den kamp, der blev spillet kort tid forinden.

Han sagde ikke, at træning ikke er vigtigt, men at de sidder og kritiserer ham for ikke at møde op til træning, i stedet for at snakke om kampen.

Basketball og Hip hop

Undervejs i karrieren løb Iverson ind i yderligere problemer.

“Sådan som du ser ud, er sådan du spiller,” sagde Iverson, i filmen ‘Iverson’.

Han gik meget op i sit udseende og ikke mindst i sine 21 tatoveringer, der hver især repræsenterer alt, hvad der betyder noget for ham. Iverson var en af de første spillere i NBA´s historie,  der fik kæmpe synlige tatoveringer på sin krop.

Desuden var det ikke udelukkende tatoveringerne, men også hans påklædningen han gik meget op i. Allen Iverson iklædte sig altid løstsiddende tøj.

Det skabte en trend i og udenfor NBA, og mange klædte sig som trendsetteren selv.

Allen Iverson var en rollemodel og folk ville være ligesom ham. Dog var alle ikke enige om, hvorvidt han havde en positiv eller negativ indflydelse på både fans og kolleger i NBA.

Dog startede dette en kæmpe debat i ligaen og det fik trænerlegenden, Phil Jackson til orde.

“Det er vigtigt, at spillerne tager del i ansvaret og fjerner gangster-aspektet fra basketball”.

Efterfølgende indførte NBA regler for påklædning. Nu måtte Iverson og de øvrige spillere i ligaen, ikke længere møde op i løstsiddende tøj. Nu skulle de iføre sig formelt tøj, hvilket er et godt eksempel på den kæmpe indflydelse, som Iverson havde og stadig har.

Det historiske crossover

Allen Iverson’s go to move var crossovers, som han mestrede til perfektion. Iverson var en hurtig guard, der kunne rykke med bolden, som ingen anden. Hans første skridt var lynhurtigt og hans modstandere havde svært ved, at forsvare dette. En evne, der aldrig var set før.

Allen Iversons mest berømte og mest veludførte crossover var mod en af de bedste, hvis ikke den bedste basketballspiller nogensinde, Michael Jordan. I hans første sæson mødte Philadelphia 76’ers det legendariske Chicago Bulls-hold, med legenden Michael Jordan på holdkortet.

Allen Iverson spillede en fantastisk kamp mod holdet, der sæsonen forinden vandt utrolige 72 kampe. Men selvom Iverson scorede 37 point, var det ikke dét, som man huskede efter kampen, men derimod et enkelt højdepunkt fra rookiens hænder.

Iverson stod godt og vel halvanden meter fra trepointslinjen opdækket af Michael Jordan. Iverson startede ud med en ´lille´crossover for at se, om MJ ville hoppe på den. Kort efter rykkede Iverson til den anden side, og her kunne Jordan ikke følge med. Resten er historie.

Dette medførte, at Iverson fik den ene modstander efter den anden ned at ligge, efter at have været offer for hans lynhurtige crossover.

Drømmen der aldrig gik i opfyldelse

Allen Iverson endte med at spille for Philadelphia 76’ers, Denver Nuggets, Detroit Pistons, Memphis Grizzlies og Beşiktaş i Tyrkiet.

Iverson faldt aldrig til nogle af de fire sidstnævnte, og spillede derfor kun kortvarigt i disse klubber.

Men Iverson vandt aldrig det NBA-mesterskab, som han i årevis havde drømt om og stræbt efter.

I 2013 annoncerede han sit karrierestop efter 14 år i ligaen. Samme år anerkendte Philadelphia 76’ers ham ved, at pensionere hans trøjenummer, så ingen spiller nogensinde vil kunne spille med nummer tre hos organisationen igen.

Undervejs i Iversons karriere blev han udtaget til 11 All Star-kampe, hvortil han blev kåret som kampens MVP to gange. Tilføj dertil hans liga-MVP, og så har du et passende overblik over hans største personlige hæder i basketballens verden.

Hall of Fame

I 2016 opnåede Iverson sin karrieres største bedrift ved, at blive optaget i Basketballs Hall of Fame. En anerkendelse, meget få mennesker i Basketball-verdenen gør sig fortjent til. De to NBA-legender, Yao Ming og Shaquille O´Neal blev ligeledes indlemmet samme år.

Allen Iverson holdt en efterfølgende en lang og følesesladet takketale, som du kan se nedenunder:

Mere fra NBA