Find os her

NBA

All Star-draften TV-transmitteres

Sidste sæson indførte man at spillerne selv skulle sammensætte deres All Star-hold på tværs af konferencer. I denne sæson går man skridtet videre, til mange fans store fornøjelse, og viser, hvem der bliver valgt til de forskellige hold og i hvilken rækkefølge.

Foto: Keith Allison - Flickr.com

Er I klar på at se to af verdens bedste basketballspillere vælge deres eget All Star-hold?

Det bliver med stor sandsynlighed en realitet allerede i 2019. Ifølge New York Times, er spillerne nået til enighed om, at draften fremover skal vises til offentligheden.

“Hvad er dårligt ved at vise den? Det er All Star-weekend. Du har 24 af de bedste spillere i verden, som under alle omstændigheder kommer på holdet. Det er lige meget, om du bliver valgt først eller sidst. Du er en af de 24 bedste spillere i verden på det tidspunkt,” sagde LeBron James da han blev spurgt om, hans tanker vedrørende at transmittere draften live.

LeBron James var kaptajn for East sidste sæson, imens Stephen Curry var kaptajn for West. Med det nye All Star-koncept, betød det at de to fungerede som førstevælger og andenvælger.

Skolegårds-konceptet, som det bliver kaldt, blev indført for at skabe en ekstra dynamik i kampen, som længe havde været udskældt, for at være ligegyldig og noget spillere ikke rigtigt gik op i.

Der var dog bred enighed om, at All Star-kampen anno 2018 var en succes, og derfor går NBA nu skridtet videre, og åbner endnu mere op for offentligheden til glæde for millioner af fans.

All Star-weekenden er i denne sæson fra den 15. februar 2019 til den 17, og det bliver afholdt i Charlotte.

Kasper er redaktør for NBA på Fullcourt.dk Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.

Mere fra NBA