fbpx
Connect with us

NBA

All-NBA holdene offentliggjort

Onsdag aften fik vi offentliggjort de tre All-NBA hold, hvor LeBron James for 16. gang i karrieren, var at finde på et af dem.

Onsdag aften blev 2019-20 sæsonens All-NBA første, andet og tredjehold offentliggjort.

All-NBA first team
På sæsonens førstehold finder vi, Milwaukee Bucks forward Giannis Antetokounmpo og Los Angeles Lakers forward LeBron James, der begge enstemmigt blev valgt ind med 100 førsteholdsstemmer hver. I forlængelse af de to forwards finder vi de to guards Houston Rockets guard James Harden og Dallas Mavericks guard Luka Dončić, samt Lakers center Anthony Davis.

LeBron James har dermed sat NBA-rekord for flest All-NBA hold udnævnelser med den 16. af slagsen. 13 gange har han været på All-NBA førsteholdet, to gange på andetholdet og en gang på tredjeholdet. Med årets udnævnelse overhaler han store legender som Kareem Abdul-Jabbar, Kobe Bryant og Tim Duncan.

Antetokounmpo blev for fjerde gang udnævnt til et af All-NBA holdene, og for anden gang er han at finde på førsteholdet.

Harden og Davis er blevet valgt til All-NBA førsteholdet for henholdsvis sjette og fjerde gang.

Dončić debuterer på et All-NBA hold i sin blot anden sæson, hvilket gør ham til den første spiller, der er udvalgt til All-NBA førsteholdet i enten sin første eller anden sæson siden Tim Duncan i 1998-99.

All-NBA second team
All-NBA andet hold består af LA Clippers forward Kawhi Leonard, Toronto Raptors forward Pascal Siakam, Portland Trail Blazers guard Damian Lillard , Oklahoma City Thunder guard Chris Paul og Denver Nuggets center Nikola Jokić.

All-NBA third team
All-NBA tredjeholdet består af Philadelphia 76ers guard Ben Simmons, Rockets guard Russell Westbrook, Boston Celtics forward Jayson Tatum, Miami Heat forward Jimmy Butler og Utah Jazz center Rudy Gobert.

Pointfordeling

All-NBA holdene blev valgt af et globalt panel bestående af 100 sportsjournalister og tv-eksperter. Spillerne blev tildelt fem point for hver stemme til All-NBA første holdet, tre point for hver stemme til andetholdet og et point for hver stemme til tredjeholdet. Panelet valgte to guards, to forwards og en center for hvert hold og valgte spillere på den position, hvor de spiller regelmæssigt. Spillere, der modtog stemmer på flere positioner, blev sat på den position, hvor de modtog flest stemmer.

Herunder kan du se, hvordan de forskellige stemmer har fordelt sig.

Spillere som Khris Middleton (82 point) og Joel Embiid (79 point) fik faktisk flere point end spillere som Russell Westbrook og Ben Simmons, men grundet, de positionsfaste All-NBA hold, kom hverken Middleton eller Embiid på et af de tre hold.

Den guard med flest point, som ikke kom med på et af de tre hold, var Bradley Beal (32 point).

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in NBA