fbpx
Find os her

NBA

Årets hold i NBA offentliggjort

Årets hold i NBA blev her til aften en realitet. For første gang i 15 sæsoner er LeBron James ikke at finde på holdet.

Der bliver for tiden hædret både trænere og spillere i NBA. Turen er nu kommet til sæsonens bedste spillere, som er blevet fordelt på årets hold.

 

Stephen Curry, Golden State Warriors

Hvad skal man efterhånden sige om denne spiller. De fleste er enige om, at han allerede nu er NBA historiens bedste skytte. Han er dog meget mere end det, og det har han bevist endnu engang.

Golden State Warriors havde nogle få udsving i den regulære sæson, men endte ganske som forventet med førstepladsen. Forleden sikrede de sig med en storspillende Curry sin femte finaleplads i træk.

Det blev til 69 spillede kampe for Curry. I de 69 kampe snittede han 27,3 point – 5,3 rebounds – 5,2 assists. Curry understregede sine utrolige evner fra trepointlinjen med at ramme 43,7 procent derfra.

James Harden, Houston Rockets

Den skægget stjerne fra Houston Rockets har haft en historisk sæson. Desværre for Harden og Rockets var det ikke nok til at avancere længere end Conference Semi Finals i det igangværende Playoffs.

I den regulære sæson som denne pris tager udgangspunkt i, har der ikke været noget at sætte en finger på angående Harden. 36,1 point i snit i sine i alt 78 kampe taler sit tydelige sprog. Harden har fra start stået med det største ansvar for sit hold, hvilket hans 24,5 afslutninger per kamp vidner om. Det er et højt antal afslutninger, og derfor er det også imponerende at ramme 44,2 procent af dem. Udover de 36,1 point snittede Harden 6,6 rebounds og 7,5 assists i de 78 kampe.

Rockets stjernens absolutte højdepunkt må efter alt at dømme være den vanvittige stime på 32 kampe med plus 30 point.

Giannis Antetokounmpo, Milwaukke Bucks

‘The Greek Freak’ er som dette øgenavn lidt indikerer et fænomen. For hver sæson der er gået, har dette fænomen fortsat med at sprænge rammerne for, hvad der fysisk kan lade sig gøre på en basketbane. Sammen med James Harden er han den absolutte favorit til at løbe afsted med titlen som årets mest værdifulde spiller.

Giannis har i sine 72 kampe i snit leveret 27,7 point – 12,5 rebounds – 5,9 assists. Udover disse statistikker har den langarmet forward leveret det ene spektakulære højdepunkt efter det andet.

Den græske kæmpestjerne har i øjeblikket gang i en yderst spændende Eastern Conference Finals serie med sit Milwaukee Bucks hold, som dyster imod Toronto Raptors.

Paul George, Oklahoma City Thunder

Paul George har vist sig som en kæmpe gevinst for OKC, der sidste sommer forlængede med ham. Hvor første sæson i klubben var god for George, har anden sæson været intet mindre end fremragende. Den alsidige Forward har vist sig som værende vigtigere end holdets anden stjerne Russell Westbrook i størstedelen af kampene.

George vil givetvis være en smule skuffet sin egen og holdets indsats i Playoffs, hvor man blev kørt over at Portland Trail Blazers. Det tager dog intet fra de fantastiske præstationer i grundspillet, som har resulteret i en nominering som årets mest værdifulde spiller.

Den tidligere Pacers stjerne har i sæsonen snittet 28 point – 8,2 rebounds – 4,1 assists og 2,2 steals for 77 kampe.

Nikola Jokic, Denver Nuggets

Den anden europæer på holdet er ligesom Giannis lidt af et fænomen. Ganske vist på en anden måde. De specielle ting som Jokic kan, har vi i et par sæsoner nydt godt af. Denne sæson har serberen dog skruet niveauet en tand eller to op.

Den unge stjernes evner er så mange, at han kan være farlig i nærmest alle spillets facetter, om så det er point eller assists han står for. Helt præcist har ‘The Joker’ i snit stået for 20,1 point – 10,8 rebounds og 7,3 assists. Sidstnævnte statistik er mildest talt tankevækkende, når man tænker på Jokic’ fysik og position.

Nyt NBA-gear? Tjek - NordicBasketball.com ud her.

Mere fra Denver Nuggets