fbpx
Find os her

Landshold

U18 Damer fik historisk resultat

De danske U18 damer endte på en femteplads ved dette års EM for B-nationer.

Foto: Arkivfoto

De danske U18 damer spillede igår deres sidste kamp ved B-EM i denne omgang. Danskerne havde tabt knebent til Tyrkiet i kvartfinalen, og slået Holland i første placeringskamp.

Kampen for at blive den femtebedste nation stod derfor mellem Danmark og Portugal. De dansker damer vandt 70-60 over Portugal, og sikrede sig derfor femtepladsen. Det er den bedste placering nogensinde for et dansk U18 damehold ved EM.

Alberte Rimdal, som tidligere på sommeren var på NBA-camp, blev Danmarks topscorer med 21 point. Hun ramte fem ud af seks trepointere, og i Rimdals minutter på banen scorede Danmark 27 point mere end Portugal.

De to Værløse-spillere Frida Formann og Julianna Okosun sluttede med henholdvist 16 og 13 point. Formann leverede også seks assists, men Okosun hentede ni rebounds. Katrine Jessen fra BMS Herlev hentede 10 rebounds i sejren. Alle 12 spillere fik minutter i kampen mod Portugal, og hele otte spillere kom på scoringstavlen. Det var en flot bred præstations af Susie Heede-Andersens tropper.

Finalen stod mellem Finland og Grækenlan. Den blev vundet af Finland, som var det eneste hold, der slog Danmark i gruppespillet. Kampen mod Finland blev tabt med syv point. Tyrkiet vandt bronze over Sverige.

 

Mere fra Landshold