fbpx
Connect with us

Landshold

Landsholdsturneringerne 2020 aflyses

Det internationale forbund, FIBA, har tirsdag besluttet at aflyse alle sommerens landsholdsturneringer, og dermed også EM for U16, U18 og U20 landsholdene, pga. Covid-19 situationen i Europa.

Nordiske Mesterskaber for U16 og U18 landsholdene, der skulle have været afviklet 24.-29. juni i Helsinki, er også i første omgang aflyst. Også landsholdsturneringerne for U15 landsholdet, CPH Invitational og North Sea Cup er aflyst.

Eneste events, der foreløbig blot er udsat, er FIBAs 3×3 landsholdsturneringer for senior og for U17.

Det er stadig uvist, hvad der tillades for idrætten efter 10. maj, men DBBF’s sportschef vil nu gå i dialog med landstrænerne omkring, hvordan sæsonens landsholdsforløb muligvis kan afsluttes på anden vis, efter regeringens og myndighedernes retningslinjer.

“Det er selvsagt en ekstraordinær situation, også i sportens verden”, fortæller sportschef Steen Guido til DBBF.

“På de unge spilleres skala handler det om deres muligheder for at arbejde frem mod mål, der virkelig har betydet noget særligt. Og når fællesskabet fra både klub- og landsholdene nu også er ude af syne, så er det altså ikke helt let at navigere i”.

Sportschefen ser også efter de positive vinkler:

“Tænk, hvis alle kommer skadesfri, stærkere, hurtigere og bedre ind i sæsonen 2020-2021… Det kunne da være en drøm, nu hvor ‘off-season’ ramte os noget tidligere, end vi alle havde ønsket”, afslutter sportschefen.

Hvordan turneringerne i 2021 sammensættes, nu hvor der ikke vil være op- og nedrykninger denne sommer, vil senere blive besluttet.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Jeg er Fullcourts Basketligaredaktør og har været det siden starten af 2020. Jeg brænder for basketball og bidrager til både NBA og Basketliga delen af siden.

More in Landshold