fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Iffe Lundberg – Skal spille for ligaens bedste træner!

Iffe Lundberg har for få dage siden offentliggjort hans skifte fra den københavnske hovedstad til den jyske provins.

Han skifter fra Copenhagen Wolfpack til de forsvarende mestre fra Horsens IC efter en gennembrudssæson, hvor han blev kåret til Årets Unge Spiller i Basketligaen.

”Jeg synes, at vi havde en fremragende sæson. Vi spillede til over alles forventninger, og formåede derved at overraske de fleste. Vi spillede meget smalt, hvilket resulterede i, at vi røg ud i første runde [af slutspillet, red.]. Det var tydeligt at se energiforskellen mellem os og [Team FOG, red.] Næstved. De var klar, det var vi ikke”, udtaler Lundberg til Fullcourt.

På trods af den positive sæson for den fusionerede københavnerklub, så har de ikke kunne få det til at fungere uden for banen, hvorfor klubben er gået i opløsning. Vi ser ikke nogen af moderklubberne i Basketligaen i næste sæson, og det ærgrer Lundberg at se hans barndomsklub i problemer.

”Det er da selvfølgelig virkelig ærgerligt at skulle se sin gamle klub ende i sådan en situation. Specielt på baggrund af det flotte resultat vi formåede at frembringe. De er til gengæld kommet stærkt igen ved at genetablere sig i 1. division. Alt held og lykke til Wolfpack i den kommende sæson!”, fortæller Lundberg.

Arnel Dedic er grunden til valget af Horsens

Iffe Lundberg havde en særdeles god individuel sæson, hvor han blev ligaens syvende mest scorende spiller. Han snittede for sæsonen 17,7 point, 4,1 rebounds, 3,3 assists og 2,3 steals per kamp. Det resulterede i en kåring som Årets Unge Spiller i Basketligaen. Et lille selvtillidsboost for Lundberg, men han er en mand, som ønsker at opnå langt mere i karrieren.

Det er ingen hemmelighed, at Lundberg ønskede at prøve sig af på et godt college. Sådan skulle det dog ikke gå, hvorfor han nu har underskrevet sin første professionelle kontrakt for Horsens. Dermed er døren til college nu officielt lukket.

”Da college ikke længere var en mulighed, var jeg nødt til at vælge den anden sti – at spille pro. Jeg valgte Horsens primært grundet Arnel Dedic. Arnel er den bedste træner i ligaen, og det kunne man tydeligt se på Horsens kollektive spil i sidste sæson. Alle kendte deres roller. Jeg føler, at alle Horsens’ spillere er dedikerede og engagerede, når de træder på banen. Det er sådan, at jeg selv har det, så det fællesskab kunne jeg godt tænke mig at være en del af”, udtaler Lundberg til Fullcourt.

Med landsholdet på Tour

Iffe Lundberg er en del af den danske landsholdstrup, der henover sommeren skal til både Kina og Tjekkiet for at spille træningskampe mod markante hold som Australien, Kina og Slovenien. Det skal de for at forberede sig til det helt store måL: At komme til EM i 2017.

”Jeg forventer en masse spændende og sjove kampe! Vi er igen et meget ungt og måske lidt uerfarent hold, men det er til gengæld det element, som gør alt så meget sjovere. Vi skal nok komme til at lære af vores fejl. Det er det, der er formålet med denne sommer; at udvikle os og forberede os til EM 2017. Vi har et rigtigt godt hold, og når vi først har fået lært at spille sammen, så skal vi nok komme til at spille internationalt basket! Jeg er sikker på, at hvis vi har nogenlunde samme hold næste år, så kvalificerer vi os til slutrunden i 2017”, slutter Lundberg interviewet af med.

Vi ønsker de danske drenge al held og lykke med deres sommertur, så vi om få år forhåbentligt har et dansk landshold i en international slutrunde!

Du kan læse mere om landsholdstruppen her.

 

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Anadolu Efes Istanbul

Iffe Lundberg flirtede med en triple-double, da han tirsdag sendte Anadolu Efes Istanbul ud af EuroLeague-slutspilsræset med en clutch-treer.

Bakken Bears

Bakken Bears overtog lørdag førstepladsen i Basketligaen, da de besejrede ærkerivalerne Horsens IC med 83-66.

Basketligaen

Værløse Blue Hawks er inde i en flot periode, hvor de kan spille op mod de bedste. Det beviste de igen, da de besejrede...

Basketligaen

Horsens IC har længe været flyvende i denne sæson, og den flotte stime forlængede de, da de bankede Randers Cimbria på udebane. De gule...

Basketligaen

Horsens IC har stadig ikke tabt en kamp i Basketligaen i 2024. Torsdag blev Team FOG Næstved besejret med 90-87.

Basketligaen

Formstærke Horsens IC tog mandag endnu sejr, da de besejrede Svendborg Rabbits med 76-83. Med sejren rykker Horsens IC igen op på ligaens førsteplads.

Bakken Bears

Det lader til, at Horsens IC har fundet opskriften på sejr mod rivalerne Bakken Bears. Mandag besejrede HIC for anden gang i denne sæson...

Eurobasket

Det er en ærgerlig fornemmelse, basketekspert Morten Stig Jensen sidder tilbage med, efter Danmark mandag aften tabte til Finland med 89-85.