fbpx
Connect with us

FIBA

Herrelandsholdets kampe skal spilles i en boble

Det internationale basketballforbund FIBA har fredag meddelt, at landskampe i den kommende sæson vil blive afviklet under andre forhold end normalt grundet Covid-19.

Arkivfoto: FIBA.com

Det internationale basketballforbund FIBA meddelte fredag eftermiddag, at man vil følge i fodsporene på NBA og afvikle kampe i såkaldte ´bobler´ for at undgå smittespredning af Covid-19.

Siden slutningen af juli har vi set kampene i NBA blive afholdt i en boble i Orlando, Florida med stor succes, og det har fået FIBA til at følge trop, når der skal spilles EM-kvalifikationskampe for herre i november i år og i februar 2021. Dette betyder altså, at landskampene ikke vil blive spillet på normal vis med en ude- og hjemmekamp.

Alle detaljerne er dog endnu ikke på plads. FIBA har luftet ideen om at rykke nogle novemberkampe til februar og nogle kampe i februar til juli, men denne beslutning vil først foretages d. 6 november. Derudover blev det først udmeldt, at afviklingen af de kommende landskampe ville være ens for både herre- og damelandsholdene.

Men FIBA måtte senere ud og præcisere, at denne udmelding i første omgang kun gælder for herrelandsholdene, og det er derfor endnu uvist, hvordan landskampene på kvindesiden kommer til at foregå. Det vil der blive taget stilling til på et senere tidspunkt, lyder det fra det internationale basketballforbund, FIBA.

Det danske herrelandshold tog hul på EM-kvalifikationen tilbage februar i år. Her mødte danskerne Tjekkiet og Belgien, men måtte tage til takke med to nederlag. De danske basketfans har været ellevilde for at komme i hallen og støtte op om landsholdet, der har rykket sig gevaldigt meget de senere år, og DBBF havde set frem til de kommende landskampe på dansk jord.

I kampen mod Belgien blev der slået tilskuerrekord til en basketlandskamp med 2.843 i Farum Arena, og Danmarks Basketballforbund havde spået, at tilskuerrekorden ville blive slået mod Litauen – en kamp, der er planlagt til at blive spillet d. 26. november. DBBF havde håbet på at se op mod hele 6000 ude- og hjemmefans i hallen, men sådan bliver desværre ikke.

Ærgerligt for dansk basketball

Istedet vil kampen mod Litauen og de resterende kampe i kvalifikationen, blive spillet i en boble et andet sted. Det er endnu uvist, hvilke lande der bliver værter for disse bobler. På nuværende tidspunkt er der mange ubesvarede spørgsmål omhandlende afviklingen af disse kampe, men DBBF holder sig orienteret omkring muligheden for at arrangere en boble i Danmark, alt efter hvilke vilkår, det tilbydes.

“Det er ærgerligt for dansk basketball, men også forståeligt,” siger direktør i Danmarks basketballforbund, Rasmus Winkel, i en pressemeddelse og fortsætter:

“For første gang har vi to landshold, som spiller på allerhøjeste niveau i Europa, som de seneste år har givet os fantastiske oplevelser i udsolgte arenaer i Danmark og det havde vi jo gerne set fortsætte. I lyset af den aktuelle situation, er det dog helt forståeligt, at FIBA vælger at gennemføre kampene på den sikrest mulige måde. Det eneste andet reelle alternativ ville være at udsætte kampene, men der er ingen sikkerhed for, at situationen er normaliseret om et år,” afslutter han.

Herrelandsholdets kampe kan ses med de foreløbelige datoer herunder:

26. November 2020: Litauen-Danmark
29. November 2020: Danmark-Tjekkiet
19. februar 2021: Belgien-Danmark
22. februar 2021: Danmark-Litauen

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

19-årig skribent bosat i Aarhus. Jeg dækker både NBA og Basketligaen og kan ofte findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in FIBA