fbpx
Connect with us

FIBA World Cup

Spansk rutinesejr over Argentina i VM-finalen!

Spændingen udeblev mellem Spanien og Argentina i VM-finalen, som spanierne vandt med sikre cifre, og kunne fejre guldet for anden gang i landets historie.

FIBA.com

VIP logen i Kina som talte prominente navne som Kobe Bryant, Tony Parker, Derrick Rose og Chris Bosh var forberedt på en brag af en VM-finale akkurat som resten af fansene foran de små tv-skærme. Braget udeblev dog i den grad mellem Spanien og Argentina.

Havde nogen sagt at Spanien og Argentina i VM-finalen ville stå overfor hinanden inden slutrunden havde de fleste grint. Alle pegede på en finale mellem Serbien og USA, men begge skuffede og måtte i stedet nøjes med at spille om femte-ottende pladsen.

Istedet kunne de fra tilskuerpladserne se Spanien vinde guldet for anden gang i nationens historie, da de slog Argentina med overbevisende 20 point 75-95.

Første gang at Spanien vandt er tilbage i 2006 i Japan, imens Argentina ikke har vundet guld siden 1950, hvor VM blev afholdt første gang nogensinde. I 2002 var Argentina i finalen, men tabte dengang til det daværende Jugoslavien nu Serbien.

Intet spænding i opgøret

Argentina startede utrolig nervøst, og scorede ikke før halvvejs inde i første periode. På den anden side udnyttede det rutinerede spanske mandskab muligheden og kom foran med 14-2. Argentina kom tibage men spanierne svarede igen tilbage med et 9-1 run til det endelige resultat i første periode 23-14.

Herefter var der skrevet Spanien over hele kampen. De bevarede kontrollen, og styrede spillet i begge ender af banen. Argentina fik ikke mulighed for at komme tilbage i kampen igen.

Ricky Rubio blev slutrundens og finalens MVP med sine 20 point, 7 rebounds og 3 assists i finalen. Sergio Llull scorede 15, imens Marc Gasol var tæt på en triple-double med sine 14 point, 7 rebounds og 7 assists. Brødrende Hernangomez scorede begge 11 point hver imens Rudy Fernandez blev noteret for en double-double med sine 11 point og 10 rebounds.

I den anden lejr blev Gabriel Deck topscorer med 24 point, efterfulgt af Laprovittola og Campazzo med hhv. 17 og 11 point. Luis Scola, som har spillet en fantastisk turnering indtil i dag, blev holdt på blot 8 point i kampen.

Tidligere i dag vandt Frankrig over Australien i kampen om tredjepladsen og bronzemedaljerne med 67-59.

https://youtu.be/lP_mvKD6gQE

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in FIBA World Cup