fbpx
Connect with us

De to tophold i Gruppe C Spanien og Kroatien havde ikke de store anstrengelser mod henholdsvis Tjekkiet og Ungarn.

Kroatien lagde dagen ud med at slå Tjekkiet i en ubetydelig kamp for begges vedkommende. Kroatien var på forhånd sikre på ikke at slutte dårligere end en andenplads, i og med de ikke længere kunne tage førstepladsen efter nederlaget til Spanien for få dage siden.

Tjekkiet havde omvendt ikke længere chance på videre avancement til ottendedelsfinalen, og kampen blev godt og vel en ”træningskamp” for begge mandskaber.

En træningskamp som kroaterne vandt overbevisende 69-107, hvor næsten samtlige kroatere kom på scoringstavlen. Luka Žorić og Marko Tomas kom nemlig ikke i kamp, eftersom de blev sparet. Topscorer blev ikke overraskende Bogdanović med sine 25 point, efterfulgt af Šarić med sin double-double 18 point og 10 rebounds.

Hvem Kroatien skal møde i ottendedelsfinalen er endnu uvist, eftersom de venter på en afgørelse i Gruppe D. Her er nemlig alt åbent, og Kroatien kan derfor både ende med at møde Letland, Serbien, Tyrkiet eller Rusland.

Artiklen fortsætter under videoen

Pau Gasol med historisk bedrift i Spaniens sejr over Ungarn

I dagens anden kamp mødtes Ungarn og Spanien, hvor kun én af dem havde noget at spille for.

Ungarn der er med ved EM for første gang siden 1999, skrev i år et nyt kapitel i deres historie eftersom de tidligere på ugen sikrede sig en plads i ottendedelsfinalen, for første gang siden 1969.

Deres placering var dog endnu ikke fastlagt. Ungarn kunne nemlig slutte af som nummer tre i Gruppe C, hvis de slog Spanien, og Montenegro taber i aften til Rumænien.

Spanien var uanset resultatet i kampen sikre på at tage førstepladsen, efter at de som benævnt tidligere på ugen slog Kroatien i kampen om denne position.

Spanien havde derfor ikke meget at spille for, men ”La Roja” var bare ganske enkelt alt for stærke for Ungarn, der efter et nederlag på 64-87 til Spanien må nøjes med en fjerdeplads.

I kampen nåede Pau Gasol en historisk milepæl, hvor han med sit 14. point i anden periode blev den mest scorende spiller i EuroBasket’s historie. Læs mere om hans bedrift ved at klikke her.

Gasol blev i kampen topscorer med sine i alt 20 point og 8 rebounds, efterfulgt af W. Hernangomez og Rodriguez med 15 point hver. I den ungarske lejr blev Ferencz topscorer med 17 point, imens Vojvoda sluttede af med 10 point.

Både Spanien og Ungarn venter nu på at finde ud af deres modstander i ottendedelsfinalen, efter afgørelsen af Gruppe D, som sker i aften når Tyrkiet og Letland mødes. En kamp der afgører alle fire placeringer i gruppen.

PosHoldPointWLPCTGBL10STRKPFPADIFF
10000.000000000
20000.000000000
30000.000000000
40000.000000000
50000.000000000
60000.000000000

Foto: FIBA.com

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

More in Eurobasket