fbpx
Connect with us

Eurobasket

Bittmans tolv udvalgte skal skabe overraskelsen

Landstræner Erez Bittman har fundet de tolv spillere, der står over for den første af seks kampe om at nå det forjættede land, EM i 2021.

Foto: Arkivfoto

Når Danmark fredag aften går på banen i City Arena i Pardubice, så er det med målet om at skabe dansk historie. Efter mange års tørke for landsholdet på herresiden, står Danmark med en reel mulighed for at komme med til EM-slutrunden 2021 efter en lang prækvalifikation.

Chancerne er ganske vist små, når modstanderne hedder Litauen, Tjekkiet og Belgien, men der er stor optimisme blandt de danske spillere, og opgaven er bestemt ikke umulig med en sejr eller to og så en smule held i de andre opgør.

Det er en stor mundfuld, der venter i det første opgør. Tjekkiet var sidste sommer en af VM-slutrundens helt store oplevelser, hvor Ronen Ginzburgs tropper nåede helt til frem til kvartfinalerne og efterfølgende blev samlet femmer.

Danmark kan dog, på den sportslige side, glæde sig over, at Tjekkiet hverken har Chicago Bulls-spilleren, Tomas Santoransky, eller Fenerbahce-spilleren, Jan Vesely, med på holdkortet, da NBA og EuroLeague begge er i gang og ramler sammen med FIBAs landskampe.

Lundberg har skabt nysgerrighed for Danmark

Med sin plads som nummer 59 på verdensranglisten er Danmark et af de lavest rangerede hold. Faktisk ligger kun Schweiz lavere end Danmark i det regnskab, men fra FIBAs side er der lidt mere fidus til det danske hold.

På en power ranking er Danmark placeret som nummer 27 ud af de 32 mandskaber, og dermed tror FIBA på, at Danmark kan levere nogle gode præstationer. Det er især takket være Iffe Lundberg, som FIBAs tre udvalgte eksperter udnævner som favorit til at blive topscorer i kvalifikationen. Hovedpersonen selv fremhæver dog kollektivet som den overordnede profil.

“Nu har vi brugt to og et halvt år på det ver projekt, og noget af det essentielle ved at være her er, at vi har en utrolig god kemi” fortæller den danske stjerne til DBBFs Facebook-side.

Den danske landstræner, Erez Bitmann, har fundet frem til 13 spillere, hvor af én sies fra fredag inden kampstart efter i første omgang at have udtaget en bruttotrup på 16 spillere.

Den danske landsholdstrup frem mod fredagens opgør ser ud således:

Guards

Adama Darboe (Bakken Bears)

Gabriel Iffe Lundberg (Iberostar Tenerife)

Frederik H. Nielsen (Real Murcia)

Sebastian Åris (Svendborg Rabbits)

Forwards

Daniel Mortensen (Wetterbygden Stars)

Darko Jukic (Bakken Bears)

Jonathan Gilling (Afanion CB Almansa)

Kevin Ricki Larsen (Chocolates Trapa Palencia)

Mads Bonde Stürup (Innova Chef)

Mathias Bak Christensen (Nässjö Basket)

Philip Hertz (Be’er Sheva)

Center

Jonas Zohore (BC Rilski Sportist)

Sami Eleraky (Real Canoe)

Kampen mid Tjekkiet spilles fredag d. 21. februar kl. 20.15 og vises live på Viaplay og forskudt på TV3 Sport, mens opgøret mandag mod Belgien spilles kl. 18.15 og vises livepå TV3 Max.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

More in Eurobasket