fbpx
Find os her
EVN Efterskolen ved Nyborg

Tirsdag aften blev det spanske mesterskab afgjort. Hjemmeholdet Baskonia skulle vinde, hvis de fortsat skulle have en chance for at bringe serien ud i fem kampe. Real Madrid var dog for stærke og kunne med en sejr på 96-85 lade sig hylde som spanske mestre.

Baskonia startede bedst og var efter første periode foran med tre point, men allerede ved halvleg havde Real Madrid vendt det til en føring på fire point i deres favør.

Begge hold kæmpede hårdt for sejren, og selvom Real Madrid også vandt tredje periode, så kunne de ikke få Baskonia til at slippe taget. Ved stillingen 81-78 til gæsterne viste Luca Doncic dog noget af det, der gør ham så eftertragtet i den kommende NBA-draft.

Med et et-hånds buzzerskud bragte han Madrid foran med seks point, og den føring formåede Baskonia ikke at hente.

Topscorer i kampen blev Rudy Fernandez med 27 point. Yderligere lavede han 5 assist, tog 3 rebounds og havde en effektivitet på 33. Efter kampen blev han udnævnt til Finals MVP.

“Jeg er meget glad, især for mesterskabet. Vi fortjente det. Det har været en lang og vanskelig sæson med mange skader undervejs. Jeg er også stolt af min titel som MVP. I modgangen har vi ydet vores bedste” fortæller Rudy Fernandez til realmarid.com.

For Real Madrid bør den argentinske guard Facundo Campazzo og den mexicanske center Gustavo Ayon med henholdsvis 17 point, 7 assist og en rebound og 14 point og 7 rebounds næævnes.

Hos Baskonia var Rodrigue Beaubois med 19 point, 3 assist og en rebound, Tornike Shengelia med 16 point, 4 assist og en rebound og Matt Janning med 15 point og 2 rebounds holdets helt store profiler i kampen.

Det er Real Madrids fjerde mesterskab på seks år.

Skribent på Basketligaen siden 2013.

Mere fra Internationalt