fbpx
Connect with us

Internationalt

Real Madrid overvejer at forlade ACB efter dommerfejl i pokalfinale

Den spanske pokalfinale har fået noget af et efterspil efter, at Real Madrid har truet med at forlade det spanske ligasystem.

Foto: Youtube

I kølvandet på den græske farce mellem Olympiacos og Panathinaikos, hvor førstnævntes spillere forlod banen i semifinaleopgøret ved stillingen 40-25 på grund af gentagende fejlkald efter Olympiacos’ opfattelse, har endnu to sager set dagens lys.

Søndagen aften var der rent El Clásico opgør, da Real Madrid og FC Barcelona mødtes i årets Copa del Rey-finale, der blev spillet i Madrid. Det var et nervepirrende opgør, der først blev afgjort i allersidste sekund. På selve buzzeren dømte dommerne en goaltending på Barcelonas Ante Tomic’ lay-up, der blev blockeret af Real Madrids Anthony Randolph. Dermed kunne Barcelona lade sig hylde som vindere med en sejr på 94-93.

Det er den sidste kendelse, der har skabt stor frustration hos Real Madrid. Da Ante Tomic lavede sit lay-up, var det meget tydeligt, at bolden ramte kurven. Dermed var bolden igen i frit spil igen efter FIBAs regler. Da Anthony Randolph efterfølgende blockerede skuddet, valgte dommerne at dømme goaltending.

Se eller gense de sidste tyve sekunder, hvor flere store dommerfejl blev altafgørende.

Efterfølgende var Real Madrid-truppen rasende, og anfører Felipe Reyes skulle have udbrudt “f*ucking tyveri” på vej til omklædningsrummet. Også direktøren for Real Madrids basketballafdeling, Juan Carlos Sanchez, var efter kampen ude med kritik af dommerstanden efter, at en kampafgørende kendelse også gik mod Real Madrid i finalen sidste år.

Ifølge radioprogrammet “El Partidazo” skulle det have fået ledelsen i Real Madrid til at true med at trække sig ud af ACB (det spanske ligasystem, red.), hvis ikke det spanske basketballforbund kommer med en officiel udmelding om, at kendelsen var forkert.

Med til historien skal det lyde, at kort inden Real Madrid udlignede til 92-92 og bragte sig foran 93-92 på et straffekast, missede dommerne at dømme en stor fejl mod Barcelonas Chris Singleton, der i et helt frit lay-up blev slået lige i hovedet af Real Madrids Anthony Randolph, der altså indtog en hovedrolle af flere omgange.

Du kan se highlights, og Barcelona fejre titlen, herunder.

I Tyrkiet har Efes Anadolus træner været ude og udtale, at holdet, i pokalfinalen mod Fenerbahce, skulle have forladt banen på samme måde, som Olympiacos gjorde det. Træner Ergin Ataman var både utilfreds med dommerne under kampen, og at pokalfinalen lå så tæt på Tyrkiets landskamp d. 22. februar, hvor hele fire Efes-spillere er udtaget, mens blot en enkelt spiller fra Fenerbahce er udtaget.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Internationalt