fbpx
Find os her

Internationalt

Græsk pokaloogør har udviklet sig til en ren farce

Pokalsemifinaleopgøret mellem Olympiacos og Panathinaikos har udviklet sig til en kæmpe farce.

Der var lagt op til et nervepirrende opgør, da det stod klart, at giganterne Olympiacos og Panathinaikos skulle mødes i den græske pokalsemifinale. Der var dog næppe nogen, der havde regnet med det udfald, som kampen fik.

Ved stillingen 40-25 til hjemmeholdet valgte Olympiacos at forlade kampen i forargelse over kampens dommere. Det på trods af, at det efterfølgende betød en 20-0 sejr til Panathinaikos, der nu skal møde PAOK i finalen.

Efter kampen var begge parter ude og skyde skarpt mod hinanden. Olympiacos sportschef, Christos Stavropoulos, var ude og sige, at han var forfærdet over dommerne, og at man ikke havde nogle intentioner om at deltage i sådan en farce.

Fra Panathinaikos-lejren kom ejer Dimitris Giannikopoulos med hårde beskyldninger om, at aktionen var planlagt på forhånd, fordi de røde rivaler ikke kan betale løn til deres spillere.

Også Panathinaikos-træner, Rick Pitino, var skuffet over forløbet. “Jeg er så skuffet. Vi spillede EuroLeague-kamp mod dem, og vi fik røvfuld. Vi var skuffede over os selv. Jeg kan godt forstå de rivaliserende følelser, men opgøret mellem de to hold, er større end det. Jeg er skuffet over, at deres træner tog den beslutning.”

Efter Olympiacos-lejren havde forladt deres plads ved banen, var Panathinaikos-ejer, Dimitris Giannikopoulos, ovre og lægge et par dametrusser på Olympiacos-trænerens tomme stol. En provokation, som ejeren efterfølgende har været ude og underskylde for.

Siden er Olympiacos kommet med en officiel udmelding om, at klubben fremover ikke vil deltage i græske liga- eller pokalopgør mod Panathinaikos medmindre det er ikke-græske og internationale dommer, der dømmer opgøret. Samtidig er Panathinaikos-ejeren forment adgang fra at være på Olympiacos hjemmebane.

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra Internationalt