fbpx
Find os her

Internationalt

Familien Ball gæster Danmark

LaVar Ball bringer udvalgte spillere fra sin ungdomsliga til Danmark, når de senere på måneden skal spille mod Svendborg Rabbits.

Foto: Vytautas Fotodiena.lt - J.Elinskas

The Junior Basketball Association besøger Danmark!

Ligaen der er ejet af Los Angeles Lakers-stjernen Lonzo Ball’s far, LaVar Ball, har samlet et hold med de bedste spillere fra sæsonen.

Her er blandt andet, og ganske som forventet, LiAngelo Ball og LaMelo Ball udtaget til at rejse med truppen. Førstnævnte blev kåret til ligaens MVP denne sæson, imens sidstnævnte både førte ligaen i point og assists.

JBA USA-holdet drager over Atlanten dette efterår og besøger på sin vej lille Danmark.

Kampen bliver spillet i HK Midt Arena i Svendborg klokken 17:00, den 22 september 2018, og modstanderen er Svendborg Rabbits.

Billetsalget starter den 14 september.

Kort om JBA League

The Junior Basketball Association er en liga for 16 til 21-årige. Ligaen fungerer som et alternativ til college.

Den blev etableret af LaVar Ball, ejeren af Big Baller Brand, i 2017. Han sponsorerer alle udgifter til ligaen såsom sportstøj, kost og logi, løn, præmier og rejser som denne.

Ligaen har en All Star-kamp, regulær sæson og et slutspil helt som vi kender det fra NBA.

Der er på nuværende tidspunkt otte hold tilknyttet, med ti spillere på hvert hold, som er fordelt over hele USA:

  • Atlanta Ballers
  • Chicago Ballers
  • Dallas Ballers
  • Houston Ballers
  • Los Angeles Ballers
  • New York Ballers
  • Philadelphia Ballers
  • Seattle Ballers

Ligaen er ment som et springbræt for unge spillere til at tilmelde sig draften i NBA eller et udstillingsvindue til at blive signet af andre klubber verden over.

Det er blandt andet formålet med LiAngelo Balls tilværelse. Han ønsker at vise sig frem for europæiske såvel som amerikanske klubber efter han ikke blev draftet i år, imens LaMelo Ball arbejder sig frem mod draften et af de kommende år.

Lonzo Ball er desuden spilleren på ligaens officielle logo.

Kasper er redaktør for NBA på Fullcourt.dk Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.

Mere fra Internationalt