fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Internationalt

Esben Reinholt om sit skifte til italienske Dinamo Sassari

For fire år siden startede en stor rejse for en af danmarks mest talentfulde basketball spillere i nyere tid. Efter et U16 EM tog den unge Esben Reinholt nemlig et stort skridt i sin karriere, og flyttede til ukendt landjord i det sydlige Europa, Kroatien og klubben KK Split, hvor han efterfølgende tilbragte 4 år, for i dag at ende i den italienske topklub Dinamo Sassari på en tre-årig kontrakt.

Esben Reinholt har udviklet sig utrolig meget siden sin ankomst til Kroatien. I ABA League var det primært hans forsvarsspil der var fokus på, men på landsholdet kunne vi man se at hans angrebsspil heller ikke fejler noget, hvor han desuden var en at de bærende kræfter for Danmark til kvalifikationskampene til Eurobasket 2015.

Nu har Dinamo Sassari gennemskuet danskerens kvaliteter, og har altså valgt at tilbyde ham en kontrakt, der binder ham til klubben i de næstre tre år. Et endnu større skridt end det første, og endnu større udfordringer.

Læs også: Esben Reinholt – Det sker at vi unge får en ”bagflad”

I den anledning har Fullcourt haft en snak med den unge 20-årige Esben Reinholt, der lægger ud med at fortælle til hvad, den egentlige årsag til at han i denne sæson tog afsked med KK Split fra Kroatien, da det rent faktisk ikke var meningen at dette skulle ske netop i år.

– KK Split havde ikke været i stand til at udbetale løn i lang tid. Derfor indbragte min agent min kontrakt til det Kroatiske forbund. Split fik nogle uger til at få det bragt i oden, men det kunne de ikke. Derfor blev min kontrakt opsagt. Agenten kiggede efter andre muligheder og jeg endte med at blive tilbudt en træningscamp i Sassari ind til deres guard Travis Diener kom retur fra det Italienske landsholdet. Efter 2½ uges træning tilbød Sassari mig en 3-årig kontrakt.Esben Reinholt - Landsholdet - Per Wied

Reinholt fortæller at der under træningsopholdet i Italien, rent faktisk var endnu en italiensk topklub, der udviste interesse for danskeren, nemlig Virtus Roma der tabte til Montepaschi Siena i finalen om det italienske mesterskab sidste år.

– Ja efter vi spillede mod Virtus Roma var de også interesseret i mig. Jeg valgte Sassari fordi det er en klub der forbedre sig år efter år. Træningsmiljøet er rigtig godt .Det er nogle meget erfarende og rutinerede spillere der er på holdet. Det er nogen jeg kan lære en masse af. Sassari er også et sted hvor der er rigtig meget opbakning fra befolkningen og fans’ene. De er meget hjælpsomme også uden for banen.

Et ophold på blot et par uger gav i sidste ende stort udbytte for den danske landsholdspiller, hvor italienerne på trods af et opfyldt roster på udlændinge siden, ønskede at beholde danskeren på holdet de kommende tre år.

– Det skete på den måde at sportsmanageren trak mig til side og sagde at de var meget interesseret i at skrive kontrakt med mig i 3 sæsoner og smed nogle beløb. Han spurgte om jeg var interesseret. Det var jeg. Herefter var der forhandlinger med min agent og så skrev jeg under. Jeg blev selvfølgelig meget glad, da jeg blev spurgt. Det er jo en klub der spiller på højt europæisk niveau . De valgte at tilbyde mig en 3 års kontrakt selv om deres rosters er fyldt op i år. I Italien er der en regel om at der kun må være 5 udlændinge på holdet. Jeg kommer derfor nok ikke til at spille i den Italienske liga i år med mindre nogen af Amerikanerne bliver skadet.

Den unge dansker mener dog ikke at det kun var hans landsholdspræstationer, der var skyld i den store interesse fra Dinamo Sassari, men også på grund af hans erfaring fra ABA League, og ikke mindst de fire års positive udvikling i KK Split.

– Jeg tror ikke det var en af hovedårsagerne, men det hjalp helt sikkert. Jeg tror mere det er fordi jeg har spillet i KK Split i 4 år og og spillet ABA-liga. De synes at jeg har en speciel fysik for en ung spiller. Det er også en af grundene.

Læs også: Darko Jukic spillede sin første kamp i Italien

Reinholt afslører at det ikke tog lang tid at indstille, og vænne sig til italiensk basketball, der til forskel for spillet i KK Split er meget hurtigere. Dog fortæller han at intensiteten og mængden af træninger er på samme niveau. Det var derfor meget nemt for danskeren at tilpasse sig hurtigt, hvilket i sig selv var vigtigt for at kemien skulle matche.

– Sassari spiller meget hurtigere basketball end i KK Split. I Split var vi meget bundet af systemer og bestemte roller. Her er det mere fastbreak og hurtige skud. Det tog en uges tid før jeg blev vant til at jeg bare kunne skyde en fastbreak 3-er . Jeg synes at mængde af træning og intensiteten er den samme. Forskellen er at KK Split køre meget efter bestemte systemer og det gør Sassari ikke.

Eurocuppen venter også som den helt store oplevelse for Esben Reinholt i den kommende sæson, og det glæder han sig meget til, især på grund af en væsentlig faktor, og en speciel aftale med klubben.

– Aftalen med klubben er at jeg skal spille Eurocup kampene i år. Der må der være flere udlændinge med. Jeg er stadig en ung spiller på det niveau, så jeg regner ikke med mange minutter i år.

Derudover er det også oplevelsen af at spille med de helt store spillere i Europa der fylder i tankerne hos den unge dansker

– Jeg tror det bliver en stor oplevelse at spille mod nogle af de bedste spillere i europa, afslutter Esben Reinholt med at fortælle til Fullcourt.

Eurocuppen starter allerede i den kommende uge ligesom Euroleague.  Første udfordring for Dinamo Sassari og Esben Reinholt bliver en udebanekamp mod EWE Baskets Oldenburg fra Tyskland på onsdag den 16. oktober med kampstart kl. 20.00.

Vi i Danmark kan være så heldige at se Esben Reinholt i aktion, da Eurosport 2 har rettighederne til turneringen, og har i de seneste år været gode til at vise rigtig mange kampe. Så følg på vores facebook side, hvor vi vil holde jer opdaterede heromkring.

Stats for sidste år:
ABA League 18 kampe med 10 minutter pr. kamp 1.8 point pr kamp, 1.1 rebound
Kroatisk liga 14 kampe med 15.6 minutter pr. kamp 4.o point 1.7 rebounds
Landsholdet   6 kampe med 24.5 minutter pr. kamp 14.5 point og 5.3 rebounds

Esben Reinholt – La conferenza stampa di presentazione

(Foto: Per Wied)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Danske Iffe Lundberg har landet en plads på månedens hold for januar i den italienske Serie A efter en måned med tre sejre i...

Nyhedsoversigt

Virtus Bologna står til at misse Tornike Shengelia i holdets kommende kampe, da han ifølge flere medier døjer med en rygskade.

Internationalt

Iffe Lundberg og Marco Belinelli førte an for Virtus Segafredo Bologna, der mandag aften besejrede Happy Casa Brindisi med 103-76.

Basketligaen

Esben Reinholt er klar til sin fjerde sæson i Horsens IC. Det oplyser HIC på Facebook.

Dansk Basket

For første gang runder medlemstallet 20.000 medlemmer i danske basketball klubber. Det viser tal fra Dansk Idrætsforbund.

EuroLeague

Virtus Segafredo Bologna har tirsdag offentliggjort, at de har forlænget kontrakten med deres georgiske profil Tornike ´Toko´ Shengelia.

Basketligaen

Efter fem sæsoner væk fra Horsens IC, vender Esben Reinholt nu snuden hjemad til HIC, hvor han spillede i sin barndom, og senest for...

Basketligaen

Fredag kunne Randers Cimbria præsentere en gammel kending i truppen. Det er Esben Reinholt, som vender tilbage til Kronjylland efter to sæsoner i Team...