fbpx
Find os her

Internationalt

Dalsgaard og Hjorth søger nye græsgange

De tidligere Hørsholm-drenge, Sebastian Dalsgaard og Emil Hjorth, skifter klub i Spanien.

Foto: Arkivfoto

Den 21 årige Sebastian Dalsgaard og 22 årige Emil Hjorth er begge fortid hos Casvi. De to tog sammen springet til spansk basket i sommeren 2018, da Hørsholm ikke længere kunne finansiere elitebasket på herresiden.

Nu må Dalsgaard og Hjorth atter skifte fra en klub med manglende likvider. Ifølge Eurobasket er klubben blevet tvangsnedrykket til 1. division, som er en serie af lokale rækker, fordi klubben ikke kan finansiere tilværelsen i EBA. En historie begge spillere kan bekræfte.

Dalsgaard og Hjorth har ellers nydt godt af tiden i Casvi. De spillede fast og nåede hver 27 kampe i sidste sæson. Dalsgaard snittede ti point, tre rebounds, 3,6 assist og et steal, mens Hjorth snittede 12,2 point, 6,9 rebound og 1,7 assist.

Dalsgaard fortsætter karrieren hos EBA-klubben, Quintanar, der ifølge Dalsgaard, da Fullcourt snakkede med ham, er en ambitiøs klub, der satser på at komme i top-6.

Hjorth fortsætter ligeledes i EBA-rækken. Han skifter til Aquimisa Carbajosa, der geografisk ligger i nærheden af Salamanca. Klubben endte sidste år midt i deres pulje.

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra Internationalt