fbpx
Find os her

Internationalt

Baskonia må undvære georgisk profil

Tornike Shengelias skade er langt værre end først antaget.

Foto: ACB - I. Martin

Forwarden pådrog sig en knæskade i kampen mod Real Madrid, som Madrid vandt i overbevisende stil. Det blev ikke bedre af, at Shengelia samtidig måtte udgå af kampen. Det var først antaget, at skaden ville holde ham ude i tre til fire uger, men nu hedder status, at han vil være ude i mindst tre måneder.

Det betyder, at Baskonia skal være heldige, hvis den georgiske landsholdsspiller kommer i aktion mere i denne sæson. Det kræver, at holdet når langt både i ligaen og EuroLeague.

Tornike Shengelia er i gang med sin femte sæson for Baskonia. Han har spillet 13 kampe i ligaen, hvor han på 23 minutter i snit har scoret 14,9 point, 4,9 rebounds og 2,5 assist, mens han i 15 EuroLeague-kampe har snittet 12,7 point, 4,5 rebound, to assist og 1,2 steal.

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra EuroLeague