Find os her

Første Division

Matias Camino i ny stilling hos Hørsholm 79ers

Spanieren tager mange års erfaring som spiller og træner i både hjemlandet og Danmark med sig, når han i denne sæson indtræder i sin nye stilling som ungdomschef hos Hørsholm 79ers.

Foto: Hørsholm 79ers Facebookside

De seneste tre år har Matias Camino været fast inventar hos Hørsholm 79ers. Efter et succesfuldt engagement i sin lokale klub i Gines i Sevilla samt en færdiggjort bachelor i Idræt, blev han headhuntet til den danske klub, hvor han siden har slået sine folder.

Hos Hørsholm har Camino blandt andet trænet både ligahold og ungdomshold, og han har været med til at træne det danske U18-herrelandshold under EM i B-rækken i 2018.

Denne sæson bliver han i klubben, men nu med den ekstra titel som ungdomssportschef på sin kappe. Han fortsætter dog med at træne et af klubbens ungdomshold, og han fortæller selv, hvordan det i sidste ende er glæden ved at træne andre, som driver ham:

”Jeg elsker at se, hvordan spillerne gennem processen bevæger sig væk fra en selvcentreret mentalitet og opdager, at de er en del af noget større end dem selv,” udtaler han til klubbens facebookside.

Mere fra Første Division