fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bakken Bears

Ugens onsdagskampe

Værløse BBK vs. Horsens IC

Denne kamp står mellem to rigtig formstærke hold. HIC har netop slået Bakken Bears i sidste uges tv-kamp, og selvom Bakken gjorde alt for at holde Skyler Bowlin fra fadet, lykkedes det ham alligevel at have en stor betydning for sejren, med en afgørende 3-pointsscoring.

Værløse er ubesejrede efter juleferien, hvor BC Aarhus og SISU er blevet nedlagt. Holdet har fået spillet til at flyde og den tidligere, af mig, udskældte Justin Baker, har løftet sit niveau gevaldigt. Hvis holdet skal holde deres stime igang, er det yderst vigtigt at Justin Baker kan vinde den indbyrdes kamp mod Keane Thomann fra HIC.

Horsens IC er så godt kørende, og Darko Jukic, som ligner Årets Spiller, bliver utrolig svær at stoppe for Værløse. Richard Delk skal nok matche op med Darko, og det bliver spændende at se hvem der vinder den duel.

Jeg tror på de gule i denne kamp, da de er så godt kørende, og lige nu kæmper om 2. pladsen i ligaen, og som har Skyler Bowlin og Darko Jukic som top performere, men en masse rollespillere, der kender deres roller.

Horsens IC + 9

Hørsholm 79ers vs. Svendborg Rabbits

Denne kamp kan blive en rigtig hård kamp for Hørsholm. Efter at holdet blev fuldstændig mast i pokalfinalen, skal de nu møde ligaens nr. 1, som endda har revanche til gode. Jeg tror det bliver et topmotiveret Svendborghold der møder op i Fire Arena, mens Hørsholm stadig slikker sårene.

Der er en stor risiko for at nederlaget i pokalfinalen kan have sat nogle spor og drænet de unge spillere, og det kan være svært at sætte sig op til at tro på en sejr over Svendborg igen.

Svendborg Rabbits har som sagt revanche til gode. Sidst de gæstede Fire Arena endte det med et nederlag, kun nr. to i denne sæson. Det er svært at slå et så godt hold som Svendborg to gange i træk, og jeg tror da også kaninerne får en komfortabel sejr med hjem, da jeg tror pokalfinalen har sat sine spor hos Hørsholmspillerne.

Svendborg Rabbits +15

Bakken Bears vs. BC Aarhus

De nykårede pokalmestre fra Bakken har fået tanket noget spilletid. Deres fastbreak ser skarp ud, og mange spillere bidrager med gode ting i begge ender af banen. En spiller som Morten Sahlertz virker frigjort og har fået den selvtillid, og ikke mindst det grønne lys til at skyde, tilbage igen, og han leverer nogle gode præstationer.

Pete Hoffmann har tabt sine første to kampe efter sin ansættelse, og har ført holdet ud af play-off stillingen. Holdet skal nu op mod et hyper-aggressivt hold fra Bakken, som de ikke har slået i flere år. Uanset om Charles Funches er med eller ej, er BC Aarhus overmatchet, og kan rende ind i et stort nederlag. Om Bakken kan vinde med 40 igen, er nok ikke realistisk, men det halve kan også gøre det.

Hvis tømmermændende ikke stadig sidder i Bakkenspillerne, bør de køre BC Aarhus over i denne kamp.

Bakken Bears +21

 

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Amagers Andrew Sims var flyvende med 28 point, men en stor fjerde periode sikrede BC Copenhagen en smal sejr på 88-83.

Basketligaen

19-årige Jack Sørensen leverede en ny career high i Basketligaen, da han med 21 point hjalp Holbæk-Stenhus til en sejr på 78-74 mod BMS...

Basketligaen

Op mod 2,500 var til basketball, da Randers Cimbria i sidste uge slog dørene op til kampen mod Bakken Bears, og den nye tilskuerrekord...

Basketligaen

Horsens IC har længe været flyvende i denne sæson, og den flotte stime forlængede de, da de bankede Randers Cimbria på udebane. De gule...

Bakken Bears

Klasseforskellen var igen for stor, da Bakken Bears mandag udspillede Svendborg Rabbits med 100-70.

Bakken Bears

Bakken Bears´ 17-årige stjerneskud Frederik Drejer Erichsen kom godt fra land til ungdomsturneringen Adidas Next Generation Tournament i Dubai, da han med 11 point...

Bakken Bears

Værløse Blue Hawks viste lovende takter i kampens første 25 minutter, da de torsdag mødte Bakken Bears, men måtte sande, at aarhusianerne var en...

Basketligaen

Randers Cimbria var lige ved at smide sejren på gulvet mod Svendborg Rabbits, men sluttede kampen godt af og sejrede med 83-91 på udebane....