fbpx
Connect with us

Basketligaen

Hørsholm Basket er både 79ers & HBBK

Hørsholm Basket har vedtaget en ny plan for de kommende år. Klubben har fornyet sit værdigrundlag og fastslår at den vil både bredde og elite i et uadskilligt parløb, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Hørsholm Basket`s ungdom  er vokset eksplosivt de sidste år. Dette er sket samtidig med at 79`ers elitehold er forblevet i toppen af Dansk Basketball.

Vi tror på, vi kan gøre en forskel i toppen af både Herre og Dame ligaen i mange år frem, ved at dyrke  de værdier som har været grundlaget for klubbens eksistens og succes siden starten i 1979 . Danmarks mest vindende klub på ungdomssiden, vil vise styrken ved samspillet mellem forening & forretning.

Fuldtidsansatte trænere

Fuldtidsansatte trænere skal være fokuspunktet idet de kan arbejde med både ungdomspillere samt løse basketball opgaver i de lokale skolemiljøer.

Vores målsætning er at skabe et udviklingsmiljø for basketball i skandinavisk topklasse, for på den måde at udvikle egne talenter som har lysten og evnen til at dyrke basketball på eliteniveau. Derfor har vi fuldtidsansatte trænere for både herrer og damer. Trænerne arbejder således også med ungdomspillerne ligesom de løser basketball opgaver i de lokale skolemiljøer. Det gælder Rungsted Gymnasium, Nordsjælland Grund skole og Gymnasium samt Sjælsølund Efterskole. Samtidig vil vi sikre kvalitetstilbud til alle de som vil spille basketball på hyggeniveau. Vi vil give vores medlemmer muligheden for den livslange oplevelse og – venskaber. Sport er udviklende for alle involverede i både bredde og elite, og i det rigtige miljø vil det være en uvurderlig udvikling for det enkelte menneske.

Kampe i Fire Arena

Hørsholm Basket vil i Fire Arena (Hørsholm Hallen) skabe de bedste indendørs arrangementer i Nordsjælland.

Vores medlemmer, sponsorer, kommunale støtter samt øvrige fans, vil være med til at skabe nogle events, hvor Hørsholm Kommunes sportslige og sociale flagskib; Hørsholm Baskets elitehold er omdrejningspunktet for mange unge menneskers drømme.

VKR Holding som Hovedsponsor

Hørsholm Basket er utrolig glade og stolte af den tillidserklæring, der er givet fra VKR Holding. Der er allerede tegnet flere betydelige sponsorater, der alle er tegnet på samme baggrund som hovedsponsoratet fra VKR Holding.

Ambitionerne er store – og støtten fra Sponsorer (både erhverv som private) såvel som kommune, derunder Team Hørsholm, er uundværlige i bestræbelserne for at gøre en forskel og for at markere Hørsholm på landkortet.

Vi er glade for fortsat at kunne støtte et lokalt projekt som basererer sig på væsentlige værdier, der harmonerer godt med vores eget fokus som virksomhed. Udover at mange børn og unge i lokalområdet har stor glæde af den store indsats som de mange frivillige i Hørsholm Basket yder, er arbejdet i klubben og samspillet mellem bredde & elite i vores øjne med til at skabe engagerede unge mennesker med sunde interesser og med fokus på at gøre en forskel. Et sådant projekt støtter vi meget gerne.

Afslutter den adm. direktør i VKR Holding, Jan Lundsgaard Jensen med at fortælle om aftalen.

 

Køb dit NBA-gear her

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

More in Basketligaen