fbpx
Find os her

Filippinerne, Japan og Indonesien skal afholde det første VM-slutrunde nogensinde arrangeret af flere nationer, når FIBA Basketball World Cup løber af stablen i 2023.

Efter at Tyrkiet og Rusland trak deres kandidatur tidligere på måneden, var Filippinerne/Japan/Indonesien og Argentina/Uruguay de to finalister i den endelige beslutning om hvem, der skulle afholde VM i Basketball i 2023.

Som vi i de tidligere år har bemærket, så er basketball i stor fremgang på Filippinerne og generelt en stor sportsgren, hvilket derfor ikke var overraskende, at det næste VM skulle afholdes netop der, i samarbejde med Japan og Indonesien.

Dermed bliver VM for anden gang i træk afholdt i Asien, eftersom slutrunden i 2019 skal afholdes i Kina.

Sydamerika med Argentina og Uruguay som værtsnationer, får dog eftersigende tildelt værtsskabet ved VM i 2027, hvilket vil blive officielt meldt ud i juni måned til næste år.

VM-slutrundens gruppefase i 2023 bliver fordelt på i de tre lande, imens finale-fasen skal afholdes i hovedstaden Manila på Filippinerne.

Her kommer Philippine Arena til at lægge gulv til kampene, hvor der er plads til 55.000 tilskuere, hvilket bliver en ny rekord ved FIBA World Cup.

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Mere fra FIBA