fbpx
Connect with us

Bakken Bears

Bakken Bears vinder på udebane i FIBA Europe Cup

Bakken Bears besejrede onsdag aften belgiske Spirou Charleroi og satte sig dermed på førstepladsen i gruppe I i FIBA Europe Cup.

Foto: FIBA Europe Cup

Onsdag aften fortsatte Bakken Bears deres positive stime med sejre i FIBA Europe Cup med en sejr mod belgiske Spirou Charleroi. Med sejren indtog de Aarhusianske bjørne førstepladsen i gruppe I og er nu det eneste hold uden et nederlag i gruppen, da tyske Medi Bayreuth andetsteds slog portugisiske SL Benfica. Således er Spirou Charleroi det eneste hold i gruppen som fortsat ikke har trukket sig sejrrigt ud af en kamp.

Bakken stillede op til onsdagens kamp uden deres danske profil Darko Jukic, som pådrog sig en ankelskade i opgøret mod Medi Bayreuth i sidste uge. Det banede vejen for en plads i startopstillingen til Thomas Lærke, og han kvitterede pladsen i startopstillingen med solidt forsvarsspil og syv point i første periode.

Trods gode aktioner fra Lærke gik ikke alt bjørnenes vej. Første periode sluttede helt lige 21-21, men i anden periode bevægede belgiernes sig så småt fra danskerne. Hjemmeholdet var foran med fem i halvlegpausen.

Kampen bølgede sig frem og tilbage, men i store perioder af kampen var det Spirou som sad på spillet og så ud til at være i kontrol, hvor Bakken havde store problemer defensivt. I tredje periode kunne det belgiske mandskab udbygge deres føring med to point, hvorfor bjørnene fra Smilets By skulle lave et comeback i fjerde periode, for at have forhåbninger om at tage hjem til Aarhus med en sejr i bagagen.

Og i fjerde periode fik de leveret det comeback som afgjorde kampen. Bakken vandt fjerde periode med 11 point og vandt dermed kampen med cifrene 78-82. Kampens topscorer var Joshua Henry Sharma med 19 point mens Bakkens Adama Darboe stod for 18 point.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

19-årig skribent bosat i Aarhus. Jeg dækker både NBA og Basketligaen og kan ofte findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe.

More in Bakken Bears