fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bakken Bears

Bakken Bears knuser Cherkaski Mavpy på trods af kaos ved ankomst til Ukraine

Bakken Bears fik en komfortabel sejr på 77-106 på udebane i Ukraine, og er dermed ubesejret i FIBA Europe Cup, efter deres anden sejr i træk.

Bakken Bears åbnede FIBA Europe Cup op med en overbevisende sejr på 100-64, da rumænske Steaua Bucuresti var på besøg i sidste uge. Onsdag aften var Bakken Bears så på deres første udebane tur i turnering i Ukraine.

Modstanderen hed Cherkaski Mavpy eller Cherkaski Monkeys om man vil. Klubben kommer fra den ukrainske by Cherkasy og er forsvarende ukrainske mestre. Holdet havde inden aftenens opgør tabt på udebane med 92-82 til Z-Mobile Prishtina.

Det er kun tredje gang at klubben spiller med i turneringen, og den største succes oplevede de tilbage i debutsæsonen i 2006/07, hvor de nåede kvartfinalen. Til dem som følger NBA, så er klubben LA Lakers-rookien Sviatoslav Mykhailiuk’s barndomsklub.

Kaotisk ankomst til Ukraine

Turen til Ukraine startede dog noget så kaotisk for de aarhusianske bjørne, eftersom kamptøjet til onsdagens opgør ikke var fulgt med hele vejen til destinationen. Trøjerne havde istedet taget en afstikker til Polen. Derfor måtte Bakken tage alternative metoder i brug, for at kampen kunne blive afviklet.

Bakken måtte indsamle alt deres træningstøj og sende det til en ukrainsk trykker, kunne TV2 SPORT afsløre tidligere på dagen. Ifølge sportsdirektøren Michael Piloz’s udtalelse var det ”århundredets bedste aftale vurderet ud fra prisen”.

På trods af de manglende spillertrøjer havde Bakken dog ikke de helt store problemer med at slå ukrainerne.

Bakken blæste ukrainerne ud af banen i fjerde periode

De danske bjørne fik en svær start på kampen, hvor ukrainerne gjorde det utrolig svært for danskerne. De fem ukrainske turnovers af hjemmeholdet blev dog udnyttet og Bakken Bears var foran 18-24 efter kampens første ti minutter.

I anden periode forsøgte Bakken Bears i flere omgange at hægte ukrainerne fra, men de holdte ved. Helt indtil tre minutter før pausen, hvor danskerne med et 7-0 run, heraf fire point af Tobin, endeligt fik distance til hjemmeholdet, og kunne gå til pause med en 9 pointsføring 42-51.

Efter pausen var der ikke meget der havde ændret sig, udover Bakkens føring som var steget med et enkelt point til 10. I kampens sidste ti minutter fik ukrainerne dog for alvor at mærke Bakkens vrede.

I fjerde periode blev ukrainerne nemlig fuldstændigt kørt over af Bakken Bears, som vinder perioden 11-30 og cementerer sejren. Aarhusianerne vinder kampen sikkert 77-106.

Kampens topscorer for Bakken Bears blev Ryan Evans med sine 24 point, efterfulgt af sin navnbror Ryan Martin med 18 point. Michel Diouf stod for 14, Tobin Carberry for 13 imens Hayden Dalton scorede 12 point.

For hjemmeholdet var det bænkspillerne som havde størst succes. Topscorer blev Oleksandr Kolchenko med 19 point, imens Rusland Otverchenko og Dmytro Skapintsev stod for henholdsvis 18 og 15 point.

Næste kamp for Bakken Bears er tirsdag den 30 oktober, hvor Z-Mobile Prishtina kommer på besøg i Aarhus, som her til aften slog Steaua Bucuresti med 81-87 på udebane i Rumænien.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Klasseforskellen var igen for stor, da Bakken Bears mandag udspillede Svendborg Rabbits med 100-70.

Bakken Bears

Bakken Bears´ 17-årige stjerneskud Frederik Drejer Erichsen kom godt fra land til ungdomsturneringen Adidas Next Generation Tournament i Dubai, da han med 11 point...

Bakken Bears

Værløse Blue Hawks viste lovende takter i kampens første 25 minutter, da de torsdag mødte Bakken Bears, men måtte sande, at aarhusianerne var en...

Bakken Bears

Det kommende Final Four-stævne i European North Basketball League (ENBL) kommer til at foregå i Aarhus, meddeler Bakken Bears i en pressemeddelelse. Det er...

Bakken Bears

Frederik Drejer Erichsen skal i den kommende weekend deltage i ungdommens EuroLeague i Dubai, hvor han kommer til at møde nogle af Europas største...

Bakken Bears

Bakken Bears er klar til semifinalen i ENBL, efter de onsdag sikrede en samlet sejr Newcastle Eagles. Det er fjerde gang i klubbens historie,...

Bakken Bears

Der var to kampe på programmet i Vejlby Risskov Hallen lørdag, da både Bears Academy og Bakken Bears havde hjemmebanekampe i denne runde. Begge...

Bakken Bears

Bakken Bears oplyser, at Darko Jukic ikke kommer mere i aktion i denne sæson på grund af en akillesenesskade.