Find os her

EuroLeague

Tyler Honeycutt fundet død i USA

Den mangeårige amerikanske profil i europæisk basket, Tyler Honeycutt, meldes af de amerikanske myndigheder dræbt, efter et skyderi med Politiet.

Foto: bckhimki.ru

En tragedie har ramt både USA og Europa denne eftermiddag, efter at flere amerikanske medier melder at Tyler Honeycutt er fundet død.

I følge de mange meldinger, skulle Honeycutt have været indblandet i et skyderi mod politiet i USA, hvorefter han barrikaderede sig i et hus i flere timer.

Herefter skulle SWAT angiveligt have gået ind i bygningen, hvor han blev fundet død. Der tales blandt andet om at han skulle have begået selvmord.

Honeycutt startede karrieren i NBA-klubben Sacramento Kings. Han blev draftet i 2011 som nr. 35. i anden runde, af selvsamme klub.

Han spillede i Sacramento Kings fra 2011-13, hvor han dog primært opholdte sig i D-League for Reno Bighorns. Han fik i alt 24 kampe for Saramento Kings i NBA. I 2013 blev han tradet til Houston Rockets, men også her måtte han nøjes med D-League, for Rio Grande Valley Vipers.

I 2013 tog han så turen over Atlanten til Europa, og den israelske klub Ironi Nes Ziona. Her hjalp han holdet op til den bedste israelske række. I 29 kampe snittede amerikaneren 15,6 point, 9,1 rebounds, 3,8 assists, 2,1 steals og 1,2 blocks pr. kamp.

Hans præstationer blev bemærket af det russiske storhold Khimki, som sommeren 2014 hentede ham til klubben, hvor han spillede i to sæsoner. Herefter skiftede han til Anadolu Efes Istanbul, hvor han kun nåede at spille en enkelt sæson for tyrkerne.

Sidste sommer vendte han nemlig tilbage til Khimki, hvor han igen har spillet side om side med Alexey Shved. I denne sæson blev det til bla. 35 kampe i EuroLeage, hvor han snittede 9,2 point, 7,3 rebounds, 2 assists og 1,1 stjal pr. kamp.

Honeycutt havde kontraktudløb med Khimki denne sommer, og havde tilbud fra flere forskellige EuroLeague klubber. Hans primære mål var et NBA-comeback denne sommer, men alternativet var en tilbagevenden til Europa.

Hvad der gør tragedien endnu mere tragisk er at Tyler Honeycutt, akkurat ikke nåede at opleve sin fødselsdag i næste uge den 15. juli, hvor han ville have fyldt 28 år.

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Mere fra EuroLeague