fbpx
Connect with us

Real Madrid slog CSKA Moscow i en kamp, som bliver meget lig med det spanierne skal stå overfor i EuroLeague-finalen mod Fenerbahce.

Med sine 12 point heraf 2/3 fra trepointslinien, var amerikanske Trey Thompkins, en af Real Madrids fire topscorer i opgøret mod CSKA Moscow. En kamp som han beskriver som en krig.

”Det er rigtig fedt. Vi mangler stadigvæk at vinde en kamp, og det bliver en krig ligesom i dag,” indleder han med at fortælle, og fortsætter.

”Vi vidste at i aften ikke ville være en kamp på 20 minutter, men en kamp på 40 minutter, og vi blev bare ved med at kæmpe. Vi formåede at kæmpe som et hold, og lave et par stops, og ramme nogle svære skud.”

Thompkins fortæller at han forventer endnu en krig på banen når Real Madrid møder Fenerbahce i finalen på søndag. Her skal spanierne spille akkurat med samme mentalitet, som mod CSKA Moscow i semifinalen.

”Jeg forventer det samme som hvergang vi møder Fenerbahce, det bliver en krig. Vi skal kæmpe. Vi skal spille med samme mentalitet som mod CSKA, og spille i alle fyrre minutter,” afslutter han med at fortælle.

Real Madrid møder tyrkiske Fenerbahce i finalen i EuroLeague søndag aften kl. 20.00.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

More in EuroLeague