fbpx
Connect with us

EuroLeague

Træner forlader Euroleague mestrene

Fredag annoncerede træneren for de nykårede Euroleague mestre Olympiacos Dusan Ivkovic at han ikke længere ville være at finde i europæisk klubbasket, men at han stadigvæk fortsætter som landsholdtræner for Serbien.

I sommeren 2010 overtog Dusan Ivkovic Olympiacos for anden gang i karrieren, hvor han i første sæson vandt den græske pokalturnering, mens han i år som bekendt førte Olympiacos til titlen som Europas bedste basketballhold.

Dusan Ivkovic, 68 år, har i hans trænerkarriere vundet adskillige titler både i klub og landsholdsammenhæng. Han har trænet klubber som Partizan Beograd, PAOK, CSKA Moskva, AEK Athen, Dynamo  Moskva, og ikke mindst Olympiacos som det eneste hold han har vundet 2 Euroleague titler med.

Dermed mister Athen den anden af to af de største trænernavne i Europa, da Olympiacos’s rivaler fra Panathinaikos tidligere på ugen også meddelte at deres legendariske træner Zeljko Obradovic forlader klubben. Obradovic er den mest vindende træner nogensinde i Europa, hvor han bl.a har været med til at løfte Euroleague trofæet hele 8 gange.

Det vides endnu ikke hvor Obradovic fortsætter trænerkarrieren, mens Ivkovic som tidligere nævnt kommer til at forsætte som landsholdstræner for Serbien.

Køb dit NBA-gear her

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

More in EuroLeague