fbpx
Connect with us

Den græske succestræner Dimitris Itoudis har valgt at forlænge samarbejdet med den russiske topklub, CSKA Moscow, i yderligere tre år.

Før sin tid i CSKA var Dimitris Itoudis cheftræner for tyrkiske Banvit i en enkelt sæson. Og før dette, var han assistentræner for Panathinaikos i 13 år under Zeljko Obradovic.

Et makkerpar der førte det græske storhold frem til Final Four otte gange, hvoraf de vandt fem af dem i 2000, 2002, 2007, 2009 og i 2011.

Læs også: Maccabi, Cleveland, Darussafaka – David Blatt er tilbage i Europa

Men det var altså først efter sin ankomst til den russiske hovedstad, at han virkelig startede med at blomstre som træner.

Og netop sin gamle makker, mentor, og ven, stod han overfor ansigt til ansigt i Euroleague finalen, der i sidste ende blev den største bedrift i hans karriere som træner.

CSKA har vundet 120 ud af 135 kampe under Itoudis

Itoudis kom til Moscow og CSKA i 2014, og siden da er den russiske klub kravlet nærmere og nærmere til toppen af Europa. De efterfølgende to sæsoner har CSKA begge gange spillet ved Final Four turneringen i Euroleague.

Og i år kulminerede det hårde arbejde med en finale i Euroleague mod Fenerbahce, som de slog. En titel, der blev klubbens 8. titel i klubbens historie, og ikke destomindre, den første siden 2008.

”Vi kigger frem i mod nye udfordringer. Vi er sultne, og vi tørster efter mere. Mig selv, klubben og vores fans er alle på samme bølgelængde. Vi kigger frem imod at skabe en nye generationer på holdet, der kan spille på det højeste niveau, og forsvare titlerne,” udtaler den 46-årige græker.

Læs også: CSKA vinder Euroleague på trods af vanvittig comeback af Fenerbahce

CSKA har både i VTB-ligaen og i Euroleague domineret spillet i denne sæson. De har været fantastiske, og uimodståelige at se på, med den måde de både fordeler bolden på, og er der for hinanden overalt på banen. Og især samarbejdet mellem guard-duoen, Milos Teodosic og Nando de Colo, har været fantastisk underholdene at se på.

Sidst men ikke mindst viser faktum at holdet har vundet 120 ud af 135 (88.9%) officielle kampe under Itoudis, i sig selv, hvor suverænt, det russiske mandskab har klaret sig siden hans ankomst. Derfor har klubben ikke overraskende hurtigt reageret for at beholde grækeren indtil 2019.

Foto: M. Serbin – cskabasket.com

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

More in EuroLeague