fbpx
Find os her
EVN Efterskolen ved Nyborg

EuroLeague

Shavon Shields er angiveligt ny mand i Baskonia

Shavon Shields har angiveligt skrevet under på en kontrakt med den spanske storklub Baskonia, der til dagligt spiller i europas bedste klubturnering EuroLeague.

Foto: FIBA.com

I følge Fullcourt’s oplysninger her til morgen, skulle danske Shavon Shields, angiveligt have skrevet under med den spanske topklub Baskonia. Han kan dermed se frem til kampe i Europas bedste klubturnering, EuroLeague.

Shields folder sig i øjeblikket ud ved NBA Summer League for New Orleans Pelicans. Her har danskeren indtil videre spillet to kampe.

I sin første kamp leverede Shields 12 point, 8 rebounds, 3 assists og 1 blocks på 27 minutter. I sin anden kamp, som blev spillet i nat, blev det til 4 point, 3 rebounds, 2 assists og 2 steals på 19 minutter.

Stor sæson i Europa

Den store interesse for Shields kommer efter en stor sæson for Trento, i den bedste italienske række Serie A, og europas andenbedste klubturnering, EuroCuppen.

Siden sin tid for tyske Fraport Skyliners er det gået stærkt for Shavon Shields. I sommeren 2017 blev han sendt på et låneophold til Trento i slutningen af sæsonen, efter at Fraport var røget ud af det tyske slutspil. Få måneder senere opkøbte Trento så hans kontrakt, og siden da har Shields været fantastisk.

I sæsonen har Shields snittet 14,3 point, 3,8 rebounds, 2,5 assists og 1 steal pr. kamp i den italienske bedste række, mens han i EuroCup blev noteret for 11,7 point, 3,1 rebounds, 2,3 assists og 1,2 steals pr. kamp.

Herudover leverede Shields en fantastisk præstation i den italienske finale. I seks kampe i finalen snittede han nemlig hele 21 point pr. kamp, og scorede i to af kampene 31 point for sit hold.

Interessen har været der længe

Alt tyder dog på i øjeblikket at det bliver Baskonia, der løber afsted med underskriften. En klub der de sidste mange år har ligget i toppen af spansk og europæisk basket. I denne sæson sluttede de af som nummer to i Liga Endesa, efter at de tabte finalen til Real Madrid.

I EuroLeague har de nået kvartfinalen de sidste to sæsoner i træk, og i 2015-16, var de endda utrolig tæt på at gå hele vejen til finalen ved Final Four.

Hans skifte til Baskonia betyder samtidigt også at der bliver en endnu længere vej til det danske landshold. EuroLeague-kampene bliver nemlig afviklet på samme tid med landsholdsvinduerne, og dette efterlader kun kampene om sommeren som åbne muligheder.

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Mere fra EuroLeague