fbpx
Connect with us

EuroLeague

Rundt om Runden: EuroLeague runde 4

Efter en tætpakket uge med EuroLeague basketball på programmet fire aftener i træk, er fjerde runde nu færdigafviklet, og du får det fulde overblik over rundens resultater lige her.

Photo: paobc.gr

Nick Calathes stod i sæsonens fjerde runde over for sin gamle klub, Panathinaikos, da Barcelona slog den græske hovedstadsklub efter overtime, mens Zalgiris Kaunas fortsat er ubesejret efter de slog Anadolu Efes.

Derudover slog AX Armani Exchange Milan fredag Real Madrid for første gang i 15 opgør, hvor Shavon Shields var en af hovedarkitekterne bag den flotte sejr.

Rundens resultater

Zalgiris Kaunas 89-73 Anadolu Efes Istanbul

FC Barcelona 97-89 Panathinaikos OPAP Athens

CSKA Moscow 88-93 ALBA Berlin

Fenerbahce Beko Istanbul 71-75 FC Bayern Munich

Olympiacos Piraeus 85-82 Maccabi Playtika Tel Aviv

AX Armani Exchange Milan 78-70 Real Madrid

TD Systems Baskonia Vitoria-Gasteiz 77-60 Khimki Moscow Region

Rivaliseringen mellem AX Armani Exchange Milan og Real Madrid

Siden de to klubbers første møde med hinanden tilbage i 1964, har opgøret mellem AX Armani Exchange Milan og Real Madrid, været et af de største europæiske rivalopgør på tværs af landegrænser. Et rivalopgør, der kun er blevet vigtigere og vigtigere for milaneserne, efter Real Madrid de seneste år, har haft en klar overhånd , med 14 sejre i træk.

Fredag aften havde Milan, så deres bedste mulighed i lang tid, for at gøre en ende på sejrstørken. Real Madrid kom med sæsonens første sejr over Khimki Moskva frisk i ærindringen, men spillet på banen har langt fra været imponerende for madrilenerne. Omvendt har har Milan virkelig draget fordel af de mange signings de lavede før sæsonen, hvor Malcolm Delaney og Shavon Shields særligt har været med til at skabe mere plads til holdets i forvejen store stjerne, Sergio Rodriguez.

Milan fik dog langt fra en god start på fredagens kamp, hvor Malcolm Delaney allerede måtte udgå i første quarter med en mindre skade. Det skabte momentum for gæsterne, der både var godt skydende fra distancen, men også formåede at udnytte hullerne i i Milans forsvar under kurven. Det betød at Real Madrid var foran 31-42 ved pausen.

For mange turnovers tog dog pusten fra Real Madrid efter pausen, hvor trioen Kyle Hines, Shavon Shields og Sergio Rodriguez satte gang i et 7-0 run til hjemmeholdet, fra anden halvlegs start. Her var især sidstnævnte sublim fra 3-pointslinjen, hvor han sammen med Shavon Shields var med til at sikre sejren i crunch time.

Du kan se alle highlights fra den intense kamp herunder:

Med sejren er AX Armani Exchange Milan, fortsat ubesejret på hjemmebane i årets turnering, hvor de nu har en 3-1 record inden de på torsdag skal til Rusland og spille imod Zenit St. Petersborg.

Real Madrid spiller igen på fredag i, hvor der er lagt op til et brag af en kamp i sæsonens første El Classico mod FC Barcelona.

Sergio Llull med 3000 point

I kampen mod Real Madrid blev spanske Sergio Llull den blot syvende spiller i historien til at score 3000 point i EuroLeagues historie. Det skete da Llull i første quarter af kampen mod Milan ramte en tør 3`er fra hjørnet.

De seks andre, der har præsteret 3000 point i EuroLeague regi er Vasilis Spanoulis, Juan Carlos Navarro, Georgios Printezis, Nando De Colo, Paulius Jankunas og Felipe Reyes.

MVP of the Week

Veteranen Vladimir Lucic blev udnævnt til ugens MVP, efter at have været yderst værdifuld i Bayern Münchens to udebanesejre i sæsonens første double-runde. Lucic var Bayerns topscore i begge kampe og havde en samlet performance index rating på 53 over de to kampe, hvilket var den højeste blandt alle spillere, der i ugens løb opnåede to sejre.

Først satte han ny personlig rekord med 26 point i tyskernes overraskende udebanesejr mod Maccabi Playtika Tel Aviv. 48 timer senere kunne han så sikre Bayern München en 21 points-comeback sejr mod Fenerbahce, hvor Lucic scorede 18 point og særligt i slutfasen var afgørende ved at sænke de afgørende straffekast.

Tidligere har Pierria Henry fra Baskonia og Jordan Loyd fra Crvena Zvezda også vundet MVP of the Week.

Samlet stilling

 

Femte runde af EuroLeague sæsonen 2020/21 starter på torsdag med et interessant opgør mellem Zenit St. Petersborg, der er blevet taberdømt de seneste to runder, da de ikke har kunnet stille 8 spillere til kamp, og AX Armani Exchange Milan, som skal forsøge at hente sæsonens fjerde sejr.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in EuroLeague