fbpx
Find os her

EuroLeague

Olympiacos med mission hold Milutinov fra NBA og Spurs i endnu en sæson

Nikola Milutinov har været på alles læber i denne sæson i EuroLeague, og spillet i øjeblikket den bedste sæson i sin karriere.

Olympiacosbc.gr

Den 24-årige serbiske center, Nikola Milutinov, er sæsonens mest hotteste samtaleemne og det er der en god grund til.. Han har nemlig spillet en større og større rolle for Olympiacos som sæsonen er skredet frem, og til sommer forudser mange at han tager springet til NBA.

Med 5,7 point, 5,6 rebounds og 2,8 assist pr. kamp viser legenden Pau Gasol at han stadig kan lege med de store drenge.

Tiden er dog ved at indhente den 38-årig og aldrende spanier som snart kan se sig udskiftet i San Antonio trøjen af en ny og yngre europæer.

Hemofarm, Partizan og Olympiacos

Milutinov kom til Olympiacos i 2015 efter to sæsoner i den serbiske storklub Partizan Beograd som han nåede at vinde tre titler med. Et enkelt mesterskab i den regionale ABA Liga i 2013, og to serbiske mesterskaber i 2013 og 2014.

Han er dog et produkt af Hemofarm, hvor han fik sin opvækst og profesionelle debut i 2011-12 sæsonen. En klub især er kendt for Darko Miličić.

I Partizan havde han desværre et lille tilbagegang i 2014, da han var ude med en knæskade, men heldigvis kom serberen tilbage, og sikrede sig også en plads i NBA-draften.

Milutinov blev valgt i 2015 som nr. 26 i første runde af NBA-draften af San Antonio Spurs som stadigvæk ejer rettighederne til ham. I øjeblikket spekuleres der om Olympiacos overhovedet kan holde serberen i Europa i den kommende sæson.

Sammen med Olympiacos har han indtil videre vundet et græsk mesterskab i 2017, samt stemt ind på ”Best Five” i 2018, og kåret til ”Most Improved” i 2017, hvor han også var med til at spille Olympiacos i finalen ved Final Four i EuroLeague i Istanbul, hvor holdet tabte til Fenerbahce.

Hans kontrakt løber til og med sæsonen 2019-20 med grækerne, men til sommer har San Antonio Spurs mulighed for at hente ham til NBA.

Stor sæson med Olympiacos

Mange har kritiseret ham i løbet af årene, men i øjeblikket sætter han alle kritikerne til vægs. “Han har aldrig været en stjerne og kommer heller aldrig til at blive det,” er der blandt andet blevet skrevet om ham. Han var det ikke før, men det er han blevet.

Stjernefrøet fra græske Olympiacos har taget Europa med storm og leveret flere store præstationer i både den græske liga og i Europas bedste klubturnering EuroLeague.

Milutinov er i denne sæson i vokset med opgaven under sin nye træner David Blatt som overtog roret i Olympiacos denne sommer. Hans minutter er steget og det samme har hans præstationer gjort.

Han har båret klubben på sine skuldre på center positionen nærmest alene i denne sæson, og er hele tre gange er han blevet kåret til rundens MVP.

Milutinov er en af holdets topscorer med 10,9 point pr. kamp, samt EuroLeague’s bedste rebounder med 8,4 rebounds pr. kamp.

Han spillede sin bedste kamp i sæsonen og i karrieren i sidste uge, da storrivalerne fra Panathinaikos var på besøg.

Her blev Milutinov noteret for en imponerende double-double med 18 point og 18 rebounds, suppleret med 1 assist og 1 block samt et PIR (red. Performance Index Rating) på imponerende 41.

Han er desuden den spiller med det fjerde højeste PIR i denne sæson i EuroLeague, med et snit på 19,4.

I den græske liga har Milutinov snittet 11,6 point, 5,2 rebounds, og 1,4 assists pr. kamp i 12 kampe for de rød-hvide.

Serberen har været tålmodig og arbejdet hårdt for sin karriere, og udnyttet alle muligheder han fik, og i denne sæson bærer det altså endeligt frugt.

Nikola Milutinov har en fantastisk fysik og skyder utrolig godt indenfor ringen – Foto: Olympiacosbc.gr

Svagheden er skuddet fra distancen

Med sine 2 meter og 17 centimeter, har Milutinov en utrolig imponerende og god bevægelse i forhold til sin størrelse.

Hans store krop hjælper ham med at dominere i posten, hvor han rammer høje procenter. Helt nøjagtigt skyder han 62% for to point i denne sæson, imens han rammer 74% bag straffekastslinien.

Han største problem i dagens NBA ville formentligt blive trepointsskudet, som han ikke forcerer i sit spil. De seneste syv sæsoner har han forsøgt sig tre gange bag trepointslinien og blot ramt to ud af de tre gange.

Senest skete det i opgøret mod FC Bayern München tidligere på sæsonen. Dette var iøvrigt første gang i karrieren at han ramte i Euroleague i 120 kampe.

Milutinov kommer i aktion igen torsdag aften hvor Olympiacos på udebane gæster den spanske hovedstad og de forsvarende EuroLeague-mestre Real Madrid. En kamp som kan ses på Viaplay.

Madrid ligger i øjeblikket nr. 2 i turneringen med 14 sejre og 3 nederlag, imens Olympiacos befinder sig på en femteplads med 11 sejre og 6 nederlag.

Indtil da kan du klikke her for at se og høre Fullcourts interviewet med Milutinov om hans første Final Four i EuroLeague tilbage i 2016.

Tag med på Fullcourts NBA-rejse til New York - Læs mere her

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Mere fra EuroLeague