evn-dk
Fullcourt
9. jun 2018 - 14:50

Mindeværdig Shved-præstation sikrer Khimki endnu en sæson i EuroLeague

Alexey Shved fortsætter med at levere fantastiske præstationer i denne sæson, og nu har han også sikret sit hold endnu en sæson i europas bedste klubturnering til næste sæson.

Foto: bckhimki.ru

BC Khimki er sikret endnu en sæson i den bedste europæiske klubturnering, EuroLeague, efter en mindeværdig præstation af Alexey Shved i semifinalen.

Den russiske profil stod for næsten halvdelen af holdets point i VTB-semifinalen mod UNICS Kazan. Khimki slog deres modstander med 76-71, hvor Shved stod for hele 36 point.

Med sine point overhalede Shved, serbiske Milos Teodosić’s scoringsrekord i VTB playoffs, og er nu den mest scorende spiller i slutspillet med 527 point. Milos Teodosic står tilbage med 526 point, imens Nando De Colo er på tredjepladsen med 488 point.

I 2017-18 sæsonen har Shved været intet mindre end imponerende og snittet 23,1 point, og 5,5 assists pr. kamp. Du kan læse en længere artikel om den russiske ‘Zar’ ved at klikke her.

I finalen står Khimki overfor CSKA Moscow i finalen om mesterskabet i VTB-ligaen, men allerede nu er de altså sikre på at spille i EuroLeague til næste sæson. Dette fordi at de nu er det bedste hold i VTB-Ligaen efter CSKA Moscow, og dette giver pladsen i EuroLeague.

Finalen mellem BC Khimki og CSKA Moscow i VTB-Ligaen afgøres søndag aften den 10 juni.

-

Seneste nyheder

Assign a menu in the Left Menu options.