Find os her

EuroLeague

Lauvergne forlader Spurs og NBA til fordel for Europa

Efter fem sæsoner i verdens bedste basketball-liga NBA, har den franske profil Joffrey Lauvergne valgt at returnere til Europa i jagten på en bedre kontrakt og flere minutter.

Foto: FIBA.com

Den franske landsholdsprofil og NBA-spiller Joffrey Lauvergne har valgt at forlade NBA og San Antonio Spurs til fordel for Europa denne sommer.

Dette års EuroLeague-finalister, tyrkiske Fenerbahce, har hentet den 26-årige forward/center som sommerens første indkøb.

Lauvergne blev officielt free-agent den 1. juli og dette udnyttede den europæiske og tyrkiske topklub til at hente franskmanden tilbage til Europa.

Tilbage til Europa efter fem sæsoner

Joffrey Lauvergne har spillet i NBA de seneste fem sæsoner for fire forskellige klubber.

I midten af 2014-15 sæsonen tog han skiftet til Denver Nuggets, hvor han spillede indtil 2016. Herefter har han spillet for Oklahoma City Thunder, Chicago Bulls, og senest San Antonio Spurs.

Fransmanden startede karrieren i 2009 for den franske klub Elan Chalon, og fik sit gennembrud i sæsonerne 2012-14 i den serbiske storklub Partizan Beograd. Dengang var Lauvergne 22 år gammel og snittede 11.1 point og 8.6 rebounds i 24 kampe i EuroLeague.

Han spillede desuden blandt andet side om side med Sacramento Kings guarden Bogdan Bogdanović og Spurs forwarden, lettiske Davis Bertans, samt den tidligere  Cleveland Cavaliers forward Aleksandar “Saša” Pavlović.

Mange europæiske klubber var i spil

Udover Fenerbahce havde Lauvergne også tilbud fra den russiske topklub CSKA Moscow og ikke mindst spanske FC Barcelona.

Lauvergne er længe blevet rygtet til at “opt-out” af sin kontrakt i Spurs, for at forsøge at få en større kontrakt i Europa, og ikke mindst finde en klub der kan tilbyde ham væsentligt flere minutter på banen. 

Dette var noget som Fenerbahce kunne tilbyde, hvor han formentligt vil blive parret på banen med tjekkiske Jan Vesely, som spillede sin bedste sæson i karrieren i sidste sæson med tyrkerne.

Fenerbahce har denne sommer mistet en af profiler fra sidste sæson i form af Brad Wanamaker. Den amerikanske guard er skiftet til NBA hvor han skal spille for Boston Celtics.

Find odds på NBA på 1xBet.com

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Mere fra EuroLeague