evn-dk
Fullcourt
12. jun 2018 - 21:01

Juan Carlos Navarro udskyder pensionen

Den spanske veteran Juan Carlos Navarro har valgt ikke at gå på pension denne sommer, og fortsætter dermed i endnu en sæson for den spanske storklub FC Barcelona.

Foto: ACB Photo

FC Barcelonas’ mangeårige kaptajn, har ikke tænkt sig at lade sig pensionere endnu. Den 37-årige guard, har nemlig besluttet at spille endnu en sæson for catalanerne.

Med en enkelt afstikker i 2007-08 sæsonen, da ”La Bomba” forsøgte sig af i NBA, for Memphis Grizzlies, har den spanske veteran i hele sin karriere spillet for den spanske storklub FC Barcelona. Sammen er det blevet til 8 spanske mesterskaber, 7 pokaltitler, 5 spanske SuperCups, og 2 EuroLeague titler.

FC Barcelona tabte for nyligt i semifinalen til Baskonia i det spanske mesterskabsræs, og spillede ligeledes en langt fra tilfredsstillende sæson i EuroLeague.

Med endnu en skuffende sæson, og et par mere end skuffende sæsoner de seneste år, er Juan Carlos Navarro derfor ikke helt frisk på at slutte af på denne manér.

Han er stadigvæk sulten efter mere succes, på trods af at formen ikke længere har været som i de gode gamle dage.

-

Seneste nyheder

Assign a menu in the Left Menu options.