fbpx
Connect with us

EuroLeague

Higgins’ buzzer gav russisk sejr i Istanbul, Fenerbahce med kneben sejr over bundhold

CSKA Moskva vandt i absolut sidste sekund, Fenerbahce måtte slide mod Budocnost, mens rent spansk opgør opgør endte med stor hjemmesejr.

Foto: Arkivfoto

Anadolu Efes Istanbul 78 – 80 CSKA Moskva 

Hjemmeholdet vandt tre ud af fire perioder, men det var en stakket frist, da de i sidste ende alligevel endte med at tabe til de russiske gæster.

Efes lagde bedst fra land og vandt første periode med fem point. Gæsterne tog langsomt over i anden periode, og et 9-1 run var med til at sikre en føring til CSKA Moskva på fem point ved pausen.

De to var helt lige efter pausen. Gæsterne troede, at de havde rystet værterne af med en føring på ni point midt i tredje periode, men forspringet var på blot tre point inden sidste periode. Her lykkedes det gæsterne at holde stand indtil kort før tid. Så udlignede Efes, men et lay up et sekund før tid afgjorde kampen til udeholdets fordel.

Topscorerværdigheden blev delt mellem værternes Bryant Dunston og gæsternes Cory Higgins med 19 point. Dunston var ydermere én rebound fra en double-double.

Fenerbahce 76 – 67 Budocnost 

Fenerbahce er meget tæt på at sikre sig førstepladsen i gruppespillet efter sejren over Budocnost, som først blev sikret til sidst.

Hjemmeholdet lagde bedst ud og vandt første periode med tre point, men selv om Budocnost var uden chance for at nå slutspillet, så gav de kamp til stregen. Således var de foran med tre point ved pausen.

Efter pausen fik Fenerbahce fat igen, men de kunne ikke skabe afstand til gæsterne. Det var helt lige inden sidste periode. Her viste Fenerbahce dog klassen og vandt perioden med det dobbelte antal point, 18-9.

Topscorer blev gæsternes Earl Clark med 20 point, mens Nikola Kalinic var mest scorende for hjemmeholdet med 14 point.

Olympiacos 89 – 69 Bayern München

Der var alt på spil i denne kamp, hvor begge mandskaber skulle kæmpe for at få en af de resterende slutspilspladser. Olympiacos var dog overlegne og sendte Bayern München ud i mørket, hvor det nu bliver meget svært for dem at nå slutspillet.

Allerede efter første periode var forskellen på ti point, og da holdene nåede pausen, var forspringet oppe på 19 point. Gæsterne havde svært ved at håndtere hjemmeholdet, der også vandt tredje periode. Trods en smule oprejsning i sidste periode, så måtte tyskerne rejse hjem efter at have fået ørene i maskinen.

Topscorer blev værternes Nikola Milutinov med 20 point, mens gæsternes Petteri Kopponen var mest scorende for dem med 15 point.

FC Barcelona 93 – 64 Herbalife Gran Canaria 

Barcelona viste tydeligt i kampen, at de havde noget at kæmpe for modsat gæsterne. Barcelona holdt fast i deres femteplads med sejren.

Gæsterne hang godt på i første halvleg. Her fik værterne en snæver føring med fra første periode på tre point, mens anden periode endte uafgjort. Efter pausen viste catalanerne deres styrke og vandt perioden med 14 point. Også sidste periode sad de tungt på, så det endte med en sikker sejr. Barcelona var vilde bag trepointslinjen, hvor de ramte vanvittige 19/28 skud.

Se alle trepointsscoringerne her

Topscorer blev værternes Kevin Pangos med 19 point, mens Dj Strawberry scorede flest for gæsterne med 15 point.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

More in EuroLeague