fbpx
Connect with us

EuroLeague

Final Four 2020 i EuroLeague kan blive et syn for guder

Det historiske Panatenaic Stadion som blev bygget 566 f.Kr er på tale som en af mulighederne for afholdelse af Final Four i 2020 i EuroLeague.

Foto: Badseed

Stedet er gudernes land Grækenland, og byen er hovedstaden Athen. Arenaen er det historiske Panatenaic Stadion og eventet hedder Final Four i EuroLeague i 2020.

Ideen lyder vanvittig, men ikke destomindre er denne én af mulighederne for det store event om 1,5 år. Flere græske medier melder nemlig at Athen er en af byerne som EuroLeague overvejer at give værtskabet til ved Final Four i EuroLeague i 2020.

Dette ville være første gang i 13 år af det skete. Sidste gang den græske hovedstad havde værtskabet var nemlig helt tilbage i 2007, da Panathinaikos på egen hjemmebane i OAKA Arena slog CSKA Moscow i finalen.

For kort tid siden indrømmede Panathinaikos’ direktør Dimitris Giannakopoulos samtidigt på græsk radio at klubben og EuroLeague taler om muligheden for at afholde eventet i Athen, for at fejre turneringens 20 år i den moderne era. Han ville dog ikke afsløre hvor, eventet eventuelt skulle afholdes.

Nu melder de græske medier dog om at det historiske Panatenaic Stadion, som blev bygget 566 f.Kr. er et af de steder, som er med i overvejelserne.

Det historiske stadion blev senest brug til sommer OL i 2004, hvor der blev afholdt bueskydningskonkurrencen, kuglestød og til afslutningen af maratonløbet.

Panatenaic Stadion havde oprindeligt plads til ca. 80.000 tilskuere på 50 rækker marmortrin. I sin nuværende udformning kan det rumme knap halvdelen og i alt 45.000 tilskuere. Stadionet blev også brugt til de Olympiske Lege helt tilbage i 1896.

I denne sæson afholdes Final Four i Vitoria-Gasteiz i nordspanien, hvor storholdet Baskonia hører hjemme, og hvor danske Shavon Shields skal spille i denne sæson.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in EuroLeague