Selve kampen vandt Real Madrid stensikkert med cifrene 100-75, som fortsat giver dem chancen for at overhale CSKA Moskva på andenpladsen i EuroLeague.
Men Real Madrid-spilleren Felipe Reyes, som er blevet et ikon i hovedstaden, kunne udligne en anden spansk legendes rekord. Juan Carlos Navarro, der spillede 20 sæsoner hos ærkerivalerne Barcelona, har hidtil haft rekorden for flest spillede kampe i EuroLeague. Den rekord tangerede Felipe Reyes her til aften, da kampen mod Khimki var hans kamp nummer 341.
Dermed får Reyes muligheden for at komme alene på førstepladsen, når Real Madrid d. 20. marts tager imod Milan på hjemmebane.
Felipe Reyes er i gang med sin 15. sæson for Kongeklubben.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.