fbpx
Connect with us

EuroLeague

EuroLeague og EuroCup sæsonen aflyses

I går aftes meddelte Euroleaguebasketball på deres hjemmeside, at resten af EuroLeague og EuroCup sæsonen for 19/20 aflyses.

Siden 12. marts har alle Euroleague Basketball turneringer været på pause, og i går aftes blev der så meldt ud, at man vælger ikke at spille nogle af turneringerne færdige.

Det betyder, at resten af sæsonen er aflyst i EuroLeague, EuroCup samt de internationale ungdomsturneringer. Aflysningen skyldes coronakrisen, hvor man ikke har vurderet, at det har været muligt at få afviklet turneringerne på sikker vis inden for den nærmeste fremtid.

Der kåres ingen vinder i nogen af turneringerne. I EuroLeague fortsætter de samme 18 hold i turneringen til næste sæson. I EuroCup har man garanteret en plads til de otte hold, der kvalificeret sig til kvartfinalerne, mens de sidste 16 pladser vil gå til de hold, der kvalificerer sig gennem de nationale turneringer.

Udover aflysningen af den nuværende sæson, så blev der også meldt ud, at man forventer at starte næste sæson til tiden. Det vil betyde, at EuroCup kan starte op d. 30 september og, at EuroLeague kan starte d. 1. oktober.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Jeg er Fullcourts Basketligaredaktør og har været det siden starten af 2020. Jeg brænder for basketball og bidrager til både NBA og Basketliga delen af siden.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in EuroLeague