Find os her

CSKA Moscow, Fenerbahce, Olympiacos, Panathinaikos, Real Madrid, Zalgiris, Baskonia og BC Khimki er de otte hold i kvartfinalen, som skal kæmpe om en plads ved Final Four i Beograd, Serbien som afholdes fra den 18-20 maj.

Indtil den allersidste runde var der uklarhed om det endelige billede af tabellen, og ikke mindst kvartfinalerne. Nu er alt på plads, og kvartfinalerne skydes igang i næste uge tirsdag og onsdag. Kvartfinalerne spilles bedst ud af fem serier.

I en serie af fire artikler kigger vi nærmere på de otte hold som har nået kvartfinalen. I denne optakt kigger på opgøret mellem græske Panathinaikos og spanske Real Madrid.

Har du misset det kan du læse alt om opgøret mellem CSKA Moscow og BC Khimki samt Fenerbahce og Baskonia ved at klikke her.

4. Panathinaikos (19-11) vs. 5. Real Madrid (19-11)

Som et af de mest vindende hold i EuroLeague’s historie har Panathinaikos ikke haft en Final Four-deltagelse siden 2011-12 sæsonen hvor de blev nummer fire. Dette var ironisk nok også året hvor legendariske Željko Obradović forlod klubben.

I år har klubben sat som målsætning at kvalificere sig til Final Four. Uroen i baglokalet må alligevel sætte en vis form for pres på storholdet fra Athen, som siges vil forlade europas bedste klubturnering EuroLeague til næste sæson. Læs mere om dette ved at klikke her.

Bortset fra det, har de grønne haft en sæson med både op og nedture. PAO startede med at tabe turneringens første tre ud af fem kampe, men kom efterfølgende stærkt tilbage ved at vinde otte ud af de næste ni. En stærk hjemmebane har blandt andet været baggrund for deres succes hvor de kun har tabt to ud af 15 kampe.

Truppen er en kombination af veteraner og unge spillere, som ganske enkelt har leveret varen under den spanske cheftræner Xavi Pascual.

Klubbens sjæl har været Nick Calathes, som har spillet sin bedste sæson i karrieren for grækerne. Han har været en af de mest stabile spillere i turneringen, og snittet 14.2 point, 8,1 assists, 3,9 rebounds og 1,8 steals pr. kamp.

Amerikanske Chris Singleton, har også været en nøglefigur for Panathinaikos. Han har startet inde i alle kampe for de grønne, og spillet andet-flest minutter i hele EuroLeague.

Hertil skal den atletiske James Vist selvfølgelig også nævnes for sine 10,1 point og 4,5 rebounds pr. kamp.

Sidst men ikke mindst er Mike James kommet tilbage til den græske hovedstad, efter et kortvarigt ophold i NBA for Phoenix Suns og New Orleans Pelicans. Han har snittet 14,8 point, 2,4 rebounds og 4 assists, og 1,6 steals pr. kamp i otte opgør.

Han har dermed givet PAO et ekstra løft som kan hjælpe dem med at nå målet i denne sæson.

Real Madrid har været så hårdt ramt af skader på de største profiler, at mange troede at dette ville ødelægge deres sæson. Tværtimod har de imponeret alt og alle, og er nu at finde i kvartfinalerne.

Sidste sæsons MVP, Sergio Llull, var inden sæsonstart ude efter sin skade ved EuroBasket, men er så småt på vej til at vende tilbage på banen, og forventes at få comeback enten i kvartfinalerne eller ved et eventuelt Final Four deltagelse.

I løbet af sæsonen mistede Pablo Laso og Real Madrid så også de tre big-men Gustavo Ayon, Anthony Randolph og Ognjen Kuzmić.

På trods af alle udfordringer er de videre til kvartfinalen, efter at de sluttede sæsonen af på en femteplads med 19 sejre og 11 nederlag.

Dette takket været blandt andet en fantastisk sæson af et blot 18-årig talent, Luka Dončić. Den unge slovener har båret holdet på sine unge skuldre i denne sæson på mest imponerende vis.

Med i alt 456 point og 16,9 pr. kamp er han holdets topscorer, og den tredje mest scorende spiller i turneringen. Som om dette ikke var nok, så er han den spiller med den bedste Index-rating (22.7) i turneringen! Præstationer der i fire omgange resulterede i at han blev kåret til rundens-MVP.

Når det så er sagt har Dončić langt fra været alene om succesen. Walter Tavares som kom midt i sæsonen har også vist sig som en stor profil for spanierne. 

Sidst men ikke mindst trioen af skytter Jaycee Carroll, Fabien Causeur, Jeffrey Taylor som alle har ramt mere end 40% af deres skud fra distancen.

Netop deres offensiv har været fænomenal i denne sæson. Real Madrid har turneringens andetbedste angreb med 89,5 point pr. kamp, hvor de også har været skarpe fra distancen, or ramt 295 scoringer hvilket er flest af alle hold i turneringen.

Real Madrid har både vundet, og tabt en enkelt kamp til Panathinaikos i denne sæson, men virker til at være ligeså store favoritter til at tage til Final Four som PAO.

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Mere fra EuroLeague